Annonce:
Isabella Lufttelt
Annonce:

_Net1-01

Pressemeddelelse
Det er ingen nyhed, at man kan få mobilt bredbånd på 4G netværk i Danmark. Men det er en kæmpe nyhed, at hele Danmark får dækning, og at det virker! Et stort antal helt almindelige danskere vil blive berørt, når Net 1 opgraderer til 4G.

Modsat andre udbydere ligger Net 1s fokus på at sikre, at de mindre samfund også får mulighed for hurtigt internet. Uanset om det er en familie bosiddende i landdistrikterne, erhvervsdrivende med kørende tekniker eller en kommune, som skal sikre borgernes ret og krav til digitalt borgerskab, bliver det nu muligt. Det er et kolossalt løft i teleinfrastrukturen i Danmark, der får betydning for telemedicin, fastholdelse af arbejdspladser og mulighed for at bevare lokalsamfundene ude omkring i landet.

René Kappelgård, Net1 siger: ”Det kommer til at få en massiv betydning for alle danskere med internetudfordringer. Mange kæmper for at ordne helt basale ting på internettet. Hvad hjælper det, at en københavner kan få 300 Mbit/s, når sommerhuset på vestkysten, gården ved Hobro eller hjemmet i Gilleleje dårligt kan få netforbindelse? Alle har ret til internet, der virker. I dag er der familier, som ikke kan sælge huset, fordi det har dårlig internetadgang. Og mange samfund kan ikke tiltrække virksomheder på grund af dårlig dækning. Groft sagt kæmper vi for at alle i Danmark får de samme digitale muligheder. ”

Fakta: Net 1 udnytter 450 MHz-frekvensen hvor hver mast har op til 10 gange længere rækkevidde. Derfor er det muligt at levere dækning over store arealer. Netværket udrulles i disse dage og er fuldstændigt opgraderet d. 28 august. Net 1 leverer bredbånd i hele Skandinavien på eget netværk.

Se mere her.: www.net1.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk