Annonce:
Campstuff
Annonce:
HELÅRSCAMPISTERNE
HinshøjCaravan728x90
Østsjællands Camping Center
https://campingferie.vti.it/
Bije728x90
https://campingferie.vti.it/
Campstuff
Bije728x90
Bije728x90
PIANI DI CLODIA
Kronjyllands Camping & Marine Center

I deres oplæg til sæson 2015 fortæller Solifer at de søger helt nye veje. Det har de prøvet før, og fabrikken ryster denne gang heller ikke på hånden. Solifer fortæller, at de tilbagemeldinger de har fået fra deres forhandlernet har været meget positive. Fremover bliver Solifers campingvogne bygget i Tyskland af Hymer koncernen, et faktum som designmæssigt bryder med tidligere generationer. Men som også har en lang række fordele. 2015 programmet kan tilbyde et meget større spekter end før. Nu kan du få en Solifer i indstigningssegmentet, i den øvre mellemklasse og i det de kalder ”Premium segmentet.” Det er f.eks. denne Solifer Sence 590, en af tre modeller i serien.


På årets i Elmia udstilling har vi oplevet både svenske og danske Solifer ejere, som fortalte ”før” de havde set de nye modeller i virkeligheden, at Solifer har solgt ud af arvesølvet. Men det interessante er, at når de først havde set dem i virkeligheden, så var der stort set ingen negative bemærkninger, tværtimod. Kun en ting ærgrer dem. Prisen stiger, og de savner den aerodynamiske front. Her ser du den luksuriøse rundsiddegruppe forrest i Solifer Sence 590.


Køkkenblokken er i den bedste tyske luksusklasse. Selv om de forrige Solifer modeller ligger i det øvre segment, så er niveauet hævet et trin eller to. Solifer Sence 590 har en totallægde på 7 93 cm, nyttelængden er 590 cm og den udvendige bredde 240 cm.

Solifer Sence Den sælges i Sverige inkl. en såkaldt Solifer Premium pakke der vejer 101 kg og består af AL-KO ATC, AL-KO næsehjul mes kugletryksmåler, vinterisolering af gaskasse, elektrisk dørtrin, skiboks under forreste sofa, Elektropakke med 95 Ah batteri i bodel, universaltilslutning og tv-stik i fortelt, Alde centralvarme med vandbåret gulvvarme, isoleret og opvarmet ferskvandstank og spildevandstank, ekstern gasudtag og vinterafdækning til køleskab.


Bagerst i Sence 590 finder du en tværvendt dobbeltseng der har et madrasmål på 200 x 150/128 cm. Vognens køreklare vægt er oplyst til 1.710 kg. Om det er inkl. Soliferpakken eller ej, fandt vi ikke ud af. Totalvægten er heroppe 2.000 eller 1.900 kg.


Toiletrummet er, som forventet, flot og veludstyret. Og der er separat brusekabine.


Der er indirekte lys bag spejlet ved dobbeltsengens fodende og i hjørnet står en brusekabine der normalt kun findes i de dyreste autocampere. Solifer Sence serien er på tre modeller. De to andre hedder Sence 690 og Sence 690 S, der har to siddegrupper. Donormodellerne til Solifer er fundet i Eriba Nova S serien.


Ferskvands- og spildevandstankene ligger under glasfibergulvet i både Solifer Sence og Solifer Evolution. De er pakket inde i isolering og har indlagt varme så de ikke fryser til. Her ser du spildevandstanken under en Solifer Evolution.


Her ser du ferskvandstanken gennem dens serviceluge inde i vognen.


Her kan du hvordan skiboksen er bygget ind under den forreste sofa.


Solifer Evolution er mellemklassen i den nye 2015 årgang. Solifer Evolution 595 er modellen indrettet med en rundsiddegruppe forrest og et nordisk soveværelse med dobbeltseng og køjer ved siden af hinanden bagerst. Solifer Evolution 595 har en totallægde på 764 cm, nyttelængden er 565 cm og den udvendige bredde 240 cm. Vognens køreklare vægt er oplyst til 1.675 kg. Om det er inkl. Soliferpakken eller ej, fandt vi ikke ud af. Totalvægten er heroppe 1.800 eller 2.000 kg. Bemærk, at der i denne udstillingsmodel ikke er monteret skiboks under den tværgående sofa.


De langsgående sofaer i rundsiddegruppen forrest måler henholdsvis 155 og 134 cm. Den tværgående måler 212 cm. Noget af det vi hørte fra mange nuværende Solifer ejere var, at nu kan man sidde helt oppe i hjørnerne af siddegruppen.

For at ”blive klædt på til den nordiske vinter” skal man tilkøbe en Solifer pakke, som bl.a. består af opgradering til 1.800 kg totalvægt, alufælge, AL-KO ATC, AL-KO næsehjul mes kugletryksmåler, vinterisolering af gaskasse, elektrisk dørtrin, skiboks under forreste sofa, Elektropakke med 95 Ah batteri i bodel, universaltilslutning og tv-stik i fortelt, Alde centralvarme med vandbåret gulvvarme, isoleret og opvarmet spildevandstank (ditto ferskvandstanke er standard), integreret brusekabine og tagluge i toiletrum, mikroovn, komfur med grill og ovn og vinterafdækning til køleskab. Soliferpakken vejer 121 kg.


Soveværelset bagerst rummer en dobbeltseng som måler 200 x 140 cm. Køjerne måler 200 x 80 cm.


Her ser du toiletrummet med den integrerede brusekabine. Når der skal bruses drejer men væggen med håndvask og spejl ind over toilettet. Inde bag spejlet er der monteret et brusearmatur.


Solifer Evolution 580 er en vogn med rundsiddegruppe forrest samt enkeltsenge foran et stort toiletrum i hele vognens bredde bagerst. Bemærk at der i denne model er der monteret skiboks under den forrest sofa. Denne model skal selvfølgelig også have monteret en Solifer pakke før den er klar til en tur på fjeldet.


I Solifer Evolution 580 er der monteret ”en skandinavisk dørgarderobe” med bøjlestang og knager. I køkkenet er der komfur med grill og gasovn og et køleskab på 145 liter.


De langsgående sofaer i rundsiddegruppen er 140 og 132 cm lange. Den tværgående er 204 cm lang. Solifer Evolution 580 har en totallægde på 800 cm, nyttelængden er 595 cm og den udvendige bredde 240 cm. Vognens køreklare vægt er oplyst til 1.700 kg. Om det er inkl. Soliferpakken eller ej, fandt vi ikke ud af. Totalvægten er heroppe 1.800 eller 2.000 kg.


De langsgående senge måler begge 200 x 85 cm. Der er hylde, sengelampe og opladerkontakt ved hovedgærdet. Solifer Evolution serien er på 5 forskellige modeller. De tre som ikke er nævnt hedder 541 (rundsiddegruppe og enkeltsenge), 545 (rundsiddegruppe og fransk soveværelse), og 585 (rundsiddegruppe, fransk seng og stor toiletrum i hele vognens bredde bagerst). Donormodellerne til Solifer er fundet i Eriba Nova GL serien.


Solifer Nordica er en serie på fire indretninger som skal få flere ud og campere. Her er, set med nordiske øjne, ikke det normalt høje udstyrsniveau, men nok ti at komme i gang. Når man så er blevet tændt, så kan man altid få sig en af ”de rigtige” nordiske Solifer modeller. Nordica 420 med siddegruppe og tværvendt dobbeltseng, 510 og 570 med tværvendt dobbeltseng, siddegruppe og køjer samt denne, Nordica 470 som har siddegruppe og enkeltsenge.

Alle Nordica modeller har LLT (Long Life Technologie) og 7 års tæthedsgaranti. Solifer Nordica tænder nok ikke mange danske campister da ”donormodellen” er en LMC Style, som allerede fås i Danmark.


Bagerst i Solifer Nordica 470 er der en siddegruppe med væghængt bord. Opredt er der her en seng med et madrasmål på 205 x 135/105 cm. Solifer pakken til Nordica består bl.a. af AKS stabilisator, serviceluger i begge sider, vindue i indgangsdør, 190 l køleskab, Truma varmt vand, forteltlampe, 75 Ah batteri, oplader, kontrolpanel 12 V el-udtag.


I soveværelset finder du disse to høje senge med et stort magasin under lamelbunden. Solifer Nordica 470 har en totallægde på 683 cm og den udvendige bredde 220 cm. Vognens køreklare vægt er oplyst til 1.024 kg. Om det er inkl. Soliferpakken eller ej, fandt vi ikke ud af. Totalvægten er heroppe mellem 1.200 eller 1.500 kg.

Du kan læse mere om den nye Solifer 2015 på www.solifer.com 

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2014