Annonce:
Campstuff
Annonce:
Bije728x90
Bije728x90
Valsugana Camping
Kronjyllands Camping & Marine Center
Le Palme Camping
Østsjællands Camping Center
HinshøjCaravan728x90
Bije728x90
HELÅRSCAMPISTERNE
Bije728x90


I går viste vi dig en etape, hvor det var muligt at køre rundt i ring. Dagens etape er mere langstrakt, for det sydligste optagested ligger i Gedser. Dagen starter dog i Køge, hvor du skal besøge byens ældste kvarter omkring kirken. Dagens første sted er Agnes og Rødes hus, som jo i starten ejes af Katrine Larsen, gift med Grisehandler Oluf Larsen.


Dagen tur starter fra vores overnatningssted på Vemmetofte Camping og går via Køge, Ringsted og slutter i Gedser.


Her ser du porten, hvor kriminalassistenten står og venter på at Røde bliver arresteret da Tyskland og Sovjetunionen kommer i krig med hinanden. Det er også her Herbert går med ind med korrekturen til hans nye bog, og Fedes kone tager Knud med ud for at lede efter Aksel (der hvor han falder i branddammen).


Agnes og Rødes hus er jo gult. Men der er faktisk en lille krølle på historien, for det hus, som Katrine Larsen viser frem, da de skal leje lejligheden før deres bryllup er rødt. Der står de i en rød port med tre vinduer over porten, og huset overfor er også rødt. Så det er ikke det gule hus, som blev brugt i de senere afsnit. Det kunne jo være nærliggende at det røde hus lå i samme kvarter.

Du kan jo selv tage en lille tur rundt i kvarteret, og se om du kan finde det. Vi fandt det ikke. Er du i personbil, er det muligt at parkere på torvet. Kommer du i autocamper, er det bedst at parkere på en af de store P-pladser om stationen og Havnen. På kortet ser du to markeringer. Gå videre ned af Kirkestræde, og stop lige før kirken.


Vor Frue Kirke i Korsbæk hedder i virkeligheden Sankt Nicolai Kirke og ligger i Køge. Det er en pæn stor købstadskirke, og den ligger tæt på Torvet. Der er hovedindgang i gavlen ved Klokketårnet, et perfekt sted for de forskellige udendørs kirkescener i Matador. Både når der er bryllup, barnedåb og begravelse.


I afsnit 18, hvor Ellen bliver gift, er bogholder Stein på flugt fra tyskerne. Han gemmer sig bl.a. på kirkegården og omkring kirken. Der er taget en kort scene, hvor han går rundt om kirken under brylluppet. Den scene er taget på stien mellem kirken og biblioteket.


Nu du er på stedet, så læg mærke til det gamle bindingsværkshus ved indgangen på biblioteket. Det er faktisk Danmarks ældst dateret bindingsværkshus. Et fint minde over en by, der har en lang og spændende historie.


Det næste sted du skal finde er Postgaarden, der ligger i Ringsted. Den er nu ikke så svær at finde, for du skal blot finde Sct. Bendts Kirke i Ringsted, så ligger den lige overfor. I dag er de Unibanks afdeling i Ringsted. Så det kniber med at prøve at besøge restauranten.


Vi kan faktisk kun komme på én scene, hvor man ser Postgaarden udefra. Det er der hvor byrådssekretær Lund og hans kone er på vej ind, stopper op, og ser på menukortet, at dagens ret er gås. I dag er skiltene selvfølgelig taget ned igen.


Parkeringsmulighederne for personbiler og motorcykler i området er gode. Det kniber lidt mere med god plads til de større autocampere. Der er dog god plads ved det nye centre nær motorvejsfrakørslen eller ved Ringsted kongrescenter (hvis der ikke er kongres eller koncerter).


Nu skal du ud på en længere tur. Hvis det ikke var fordi toget ikke længere kører helt til Gedser, så kunne du have taget et fra Ringsted. I stedet for tage de fire eller to hjul i brug. Den nemmeste vej til Gedser går nemlig ad landevejen. Køre fra Ringsted over Haslev, så slipper du for de fyldte landeveje mellem Ringsted, Næstved og Vordingborg.


Her ser du en meget berømt og brugt vinkel. De brune bomme er dog taget ned for mange år siden.


Hvis du kan se bort fra det nye skur med paskontrol (sjovt det står der, for stationen er lukket for daglig trafik), så er det her Røde kalder på Agnes, da hun skal hente Hummer til Familien Varnæs.


Og her ser du ind under den overdækkede perron, hvor toget fra København stopper. I virkeligheden kom det nede fra havnen 50 meter på den anden side af bygningen. En af fordelene ved at benytte Gedser Station var, udover arbejdsro (også for 30 år siden), var muligheden for at låne eller leje nogle af de mange gamle tog, som allerede den gang, stod ved remisen. Nogle af de benyttede tog kunne dog ikke køre selv, men blev skubbet af et diesellokomotiv, mens der var en røgmaskine i skorstenen.


Det kan du høre meget mere om, hvis du kommer på en af de dage hvor der er åbent i remisen, der i dag huse en jernbaneklub, for især ældre mænd med hang til modeltog i skala 1 til 1. Her kan du være heldig at møde nogle af de gamle medlemmer, der kan fortælle hvordan det gik til, da der blev optaget – eller så godt som de nu husker. Ofte med et skælmsk smil på læben.


Når du kommer til Gedser skal du dreje til højre lige før indkørslen til færgeterminalen. Så kommer du ned ad stationsvejen, hvor der er god plads til at parkere langs remisen. Når du er på egnen kan vi også anbefale at køre ud til Gedser Odde, hvor Danmarks sydligste punkt ligger. Der er parkering ca. 150 meter fra Sydstenen.


Der er ikke mere daglig trafik på banen, så flere jernbaneklubber bruger den i løbet af året. På billederne herser du nogle gamle Triangel motorvogne, som ikke blev brugt i Matador. Men tidsmæssigt kunne de godt have været brugt i de sidste afsnit. De to flotte fyre i uniformer er jernbaneentusiaster. Den sidste i vindjakke er til daglig lokofører i DSB og med på turen som Lods (det hedder det). Det er ham, som sikrer at turen sker efter reglerne. Især fordi der er en del jernbaneoverskæringen på ruten til Nykøbing Falster.


Gedser var det sidste optagested vi har kendskab til. Vi håber du har nydt turen, og fået mod på selv at besøge stederne. Her på anden dag kan det godt være en idet at slutte dagen på en af de campingpladser du finder på Lolland Falster. Er du startet sydfra er der flere gode bud på egnen omkring Køge. Det kunne også være på Vemmetofte Strand Camping, der ligger midt på ruten, og som er første Campingplads på Sommerkaravanen 2011.


Se i vores oversigt over campingpladser i området.


Indtil videre er der ingen, der har vovet at skrive en officiel og afsluttet fortsættelse på Matador. Så vi ved ikke rigtigt hvordan det enden. Men toget fra Korsbæk stopper nok i København, eller et helt andet sted, der hvor vi hver især vil have det til det. God tur rundt i Korsbæk.

Se del 1 på linket herunder

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2011