Annonce:
Annonce:
GudhjemCamping
Auning Camping
DANESE
JPCARAVAN
Østsjællands Camping Center
Bije728x90
Camping Kim
https://campingferie.vti.it/


Peer Neslein fortæller:
Vi har sovet på KOA Fairplex/Pomona, 2200 North White Avenue, Pomona. KOA står for Kampgrounds of Amerika som er den største sammenslutning af campingpladser. Vi starter dagen med fælles morgenmad sponsoreret af Hans fra Team Benns, da han syntes at udleveringen af camperne i går tog for lang tid, fordi firmaet Cruise America, var lidt sløve. Så vi hygger os sammen en times tid og nyder morgenmaden, inden vi skal pakke og køre videre.


Malu er fyldt 3 år og skal lige sunde sig om morgenen, inden hun er klar til nye oplevelser. Her ligger hun og slapper af i overkøjen inden vi skal afsted.


Signe starter med at køre, da det er min plan, at jeg når vi er kommet lidt udenfor Los Angeles, vil sætte mig om bag i sammen med Malu, da jeg skal skrive dagbøger, mens vi kører videre mod vores næste mål.


På vej væk fra campingpladsen kommer vi gennem typiske amerikanske forstæder med villakvarterer, med det amerikanske flag i forhaven.
Vi skal køre ca. 400 km i dag. Men vi skal også opleve nogle ting på vejen til vores mål som er Las Vegas.


På motorvejen ser vi mange meget store amerikanske lastbiler, med lange anhængere. Og vi kan godt mærke dem i autocamperen når de passerer.


Landskaberne begynder at blive store åbne og øde på vej mod vores første mål som er en spøgelsesby.


Vi er drejet væk fra motorvejen og ser skiltet til Calico Ghost Town som er vores mål på vejen mod Las Vegas.


Vi betaler 6 dollars pr. person og kører ind i den uddøde mineby.


Calico Ghost Town
Kort tid efter Calico blev grundlagt, havde byen en befolkning på 1200 mennesker og over 500 sølvminer. Ud over de sædvanlige udvalg af barer, bordeller, kasioner og et par kirker blev Calico også støttet af en avis, Calico Print.

I midten af 1890’erne faldt prisen på sølv, og Calico’s sølvminer var ikke længere rentable. Ved udgangen af 1907 blev byen helt opgivet. Den sidste originale indbygger i Calico, før det blev opgivet, Mrs Lucy Bell Lane, døde i 1960’erne. Hendes hus er her stadig som det vigtigste museum i byen.

I 1951 købte Walter Knott, grundlægger af Knott’s Berry Farm, byen og begyndte at genoprette det til sin oprindelige tilstand refereret af gamle fotografier. I dag driver parken mineture, totalteater med skyderi i gaderne og en række butikker med almindelige handelsvarer. Calico er et registreret californisk historisk monument, og det er den “officielle statslige sølvmine spøgelsesby” i Californien.


Skiltet fortæller om det svingende indbyggertal gennem tiderne.


Efter at byen er uddød, har den igen fået masser af besøgende i form af turister, som valfarter til byen.


Der tages masser af billeder af de gamle træhuse.


Det tidligere hotel med gyngestolene på terrassen. Et billede de fleste kender fra cowboyfilm. Nu er det gamle hotel en restaurant, eller vel nærmere et cafeteria, der betjener turisterne.


Et kig gennem en af gaderne i Calico. Der er indrettet forretninger i de fleste af husene.


Nogle af de gamle køretøjer som denne hestevogn har overlevet udviklingen og kan nu beses af de besøgende.


En gammel købmandsbutik.


Minerne lå oppe på bjergsiderne, hvor flere af guldgraverne, som vist gravede efter sølv, ofte valgte at bygge små simple skure til at bo i.


Måske har denne udendørs celle været i brug i tidernes morgen. Nu er den et sjovt indslag for de besøgende børn.


Vi er gået ind i en gammel salon, for at købe en hotdog og en sodavand.


Byens navn er malet på klipperne, så det kan ses på afstand.


Rasmus skal lige fotograferes i kisten ved byens bedemand, som sikkert har haft nok at se til for ca. 100 år siden, da byen var befolket.


Calico print var navnet på byens avis og bygningerne står endnu og der drives stadig et trykkeri, der nu laver en række forskellige tryksager, bl.a. efterlysningsplakater til turister.


Efterlysningsplakat som man kan få lavet til sig selv.


Typisk westernbillede med et lokum i baggrunden, en gammel hestevogn og en kaktus.


Tæt på ser man hvor lange og skarpe pigge er, på en kaktus. Mon ikke vi kommer til at se flere kaktusser på denne tur, når vi kommer gennem nationalparker og ørkener.
Vi forlader spøgelsesbyen og kører videre mod vores næste mål som er staten Nevada, hvor vi skal finde frem til Las Vegas. Men vi mangler lige nogle hundrede kilometer.

På gensyn
Signe & Peer Neslein
og resten af ”guldgraverne”.

Skrevet af: Peer Neslein
© www.campingferie.dk 2010

Andre har også læst