Annonce:
Annonce:
JPCARAVAN
Bije728x90
Kronjyllands Camping & Marine Center
Campingbladet
GudhjemCamping
https://campingferie.vti.it/
Reimo
Auning Camping


Peer Neslein fortæller:
Vi har parkeret vores autocamper på Campbell RV Resort ved Lake Havasu. Pladsen ejes og drives af danskerne Lillian og Leif Nielsen. Selv om vores autocamper er over 9 meter lang, ser den ikke stor ud mellem de amerikanske.


Her holder vores nabo i sin autocamper.


Længere henne holder denne campingtrailer som amerikanerne kalder en fifth wheeler.


Her holder en mere almindelig campingvogn, som ligeledes er udstyret så den kan tilkobles spildevand og toilet samt trykvand eller byvand, som det også kaldes. Og så er den tilsluttet 110 volt. I standeren er der også TV-stik og vi har ikke set mange RV’s med paraboler, idet de fleste RV pladser kan tilbyde en række TV-kanaler i deres stander på hver plads.


Her holder en af de mindste autocampere, en C-19, som ikke fylder meget på pladsen.


Klokken 16 bliver vi kørt ned til Lake Havasu City af Leif fra campingpladsen. Vi skal se byens store seværdighed. Her er vi ved indgang til byens engelske seværdighed.


City of London står der på de 2 portaler og i baggrunden ser vi også en typisk engelsk telefonboks.


Vi nærmer os den store seværdighed som er den engelske bro, London Bridge.

London Bridge
En populær turistattraktion i Lake Havasu City er London Bridge, som krydser en 280 m lang menneskeskabt kanal, der fører fra Lake Havasu City til Thompson Bay. Broen blev købt for 2,5 millioner dollars af London, da broen blev udskiftet i 1968. Broen blev demonteret, og den markante bro blev sendt til Lake Havasu City og samlet igen for yderlig 7 millioner dollars. Den åbnede i oktober 1971.

London Bridge fra 1831 var det sidste projekt af ingeniør John Rennie og blev fuldført af hans søn, der også hed John Rennie. I 1962 var broen ikke strukturelt god nok til at understøtte den øgede belastning, skabt af den moderne trafik, der passerede den, og den blev derfor solgt. Køberen, Robert McCulloch, var grundlæggeren af Lake Havasu City og formanden for McCulloch Oil Corporation. McCulloch købte broen for at den skulle fungere som en turistattraktion. Ideen var en succes som bragte interesserede turister og tilflyttere til området.

Efter flytningen til Amerika blev broen genopbygget i Lake Havasu City på den østlige bred af Lake Havasu, et stort reservoir på Colorado River. Broen blev ikke genopbygget over en flod, men den blev genopbygget i land i en stilling mellem den vigtigste del af byen og Pittsburgh Point, der på daværende tidspunkt var en halvø, som stak ud i Lake Havasu. Først efter at broen stod færdig, blev Bridgewater kanalen gravet ud under broen, så Pittsburgh Point blev til en ø. Broen krydser nu en sejlbar genvej mellem bydelen Thompson Bay syd for Pittsburgh Point og resten af Lake Havasu mod nord.

Broens facadesten blev omhyggeligt skilt ad og hvert stykke blev nummereret. Efter broen var blevet demonteret, blev den transporteret til Merrivale Quarry, hvor 150-200 mm blev skåret af mange af de oprindelige sten. Disse blev herefter sendt til broens nuværende placering og samlingen begyndte i 1968 og broen stod færdig I slutningen af 1971. I dag tjener den som en populær turistattraktion for byen.


Her er broen og til højre en lille hjuldamper.


London bridge – Genopbygget midt i ørkenen.


Skiltet fortæller historien om London Bridge.


Et af de andre skilte


Grundlæggerne af byen og broen står lige ved broen. Broen er blevet Arizonas næststørste seværdighed efter Grand Canyon. Det må siges at være ganske flot. Byen er absolut også et besøg værd.


Udsigt fra broen.


Udsigt til den anden side mod ferielejligheder, hoteller, marina med både man kan leje samt golfbaner.


Restauranter og shoppingcenter i bygningerne til venstre.


Udsigt fra en af restauranterne til broen.


Vi er samlet til en fælles middag og er i gang at studere menukortet.


Der spises forret.


Der spises hovedret.


Vi har inviteret Lillian og Leif med for at høre mere om byen, området og campingpladsen.


Vi vælger at gå de ca. 2 km fra restauranten ved London Bridge til campingpladsen, mens solen går ned.


På campingpladsen samles vi ved den lille opvarmede spa-pool, hvor Leif har tilbudt at fortælle mere om, hvorfor de valgte Lake Havasu i stedet for Danmark, da de flyttede hertil i 2004. Campingpladsen åbnede i 2007.


Leif fortæller om, hvordan det hele startede. Den opvarmede spa-pool er ikke pladsens eneste tilbud, idet der i samme område, lige bag os også er en stor swimmingpool.


Leif giver os en rigtig god information om Amerika, staterne, indianerne, dyrelivet og deres eget personlige eventyr. Flere danske familier har i øvrigt købt campingvogne og autocampere som står på campingpladsen. Når de så har tid flyver de til Las Vegas og lejer en bil og kører til Lake Havasu. Det er ca. 2- 3 timers kørsel. Efter atter en spændende dag er det tid til at sige godnat og på gensyn i morgen.

Signe & Peer Neslein
– og resten af ekspedition ”Det vilde vesten”.

Skrevet af: Peer Neslein
© www.campingferie.dk 2010