Annonce:
NORDKAPP
D-DAG
Tornby Strand
Campstuff
Annonce:
HELÅRSCAMPISTERNE
NORDKAPP
Bije728x90
UnionLido
HinshøjCaravan728x90
Østsjællands Camping Center
Tornby Strand
D-DAG
Kronjyllands Camping & Marine Center


Peer Neslein fortæller:
Vi har forladt Lake Powell, hvor vi har holdt en god fridag og nu er vi på vej mod Grand Canyon ca. 150 km væk. Og igen kommer vi gennem skiftende landskaber fra den øde prærie til masser af klipper.


Når vi har oplevet Grand Canyon skal vi videre til Williams, hvor vi skal overnatte, men det er først senere på dagen.


Vi kommer til indkørslen til Grand Canyon ,hvor vi skal vise vores adgangskort som giver adgang til alle USA’s nationalparker i et helt år. Prisen er 80 dollar pr. vogn med alle passagerer. Vi spørger, hvorfor de flager på halv stang og får at vide, at en af deres rangers er død.


Vi stopper på parkeringspladsen Desert View ved det gamle vagttårn og ser dette specielle vogntog.


På nummerpladen står 1950 og bilen er en Willys Jeep.


Vi er på vej til det første udsigtspunkt ved det gamle vagttårn, som blev opført i 1933, hvor det skulle fungere som souvenirbutik og udsigtstårn.


Inden vi går op i tårnet skal vi lige have et par billeder på det yderste udsigtspunkt, hvor vi kan se Colorado floden langt langt nede i bunden af den 1,8 km dybe canyon. Der er 20-30 km over til den nordlige kant.

Grand Canyon
Grand Canyon er en kløft med stejle sider udskåret af Colorado River. Det meste af kløften ligger i Grand Canyon National Park, som er en af de første nationalparker i USA. Præsident Theodore Roosevelt var en stor fortaler for bevarelse af Grand Canyon-området, og besøgte det ved mange lejligheder for at nyde udsigten.

Grand Canyon er 446 km lang, varierer i bredden fra 6,5 km til 29 km og opnår en dybde på over 1,8 km. Næsten to milliarder år af jordens geologiske historie er blevet afsløret her, hvor Colorado River og dens bifloder skære deres kanaler gennem lag efter lag af bjergarter, mens Colorado Plateauet blev løftet. Selvom de specifikke geologiske processer og den tidsplan, der dannede Grand Canyon diskuteres af geologer, tyder nye oplysninger på at Colorado River etablerede sit løb gennem kløften for mindst 17 millioner år siden. Siden den tid, fortsatte Colorado River med at erodere og danne kløfter til det, som vi ser i dag.

Før den europæiske indvandring var området beboet af indianere, der byggede bosættelser i kløften og dens mange huler. Pueblo-indianerne behandlede Grand Canyon (“Ongtupqa” i Hopi-sprog) som et helligt sted og havde pilgrimsrejser hertil. Den første europæer, der vides at have set Grand Canyon, var García López de Cárdenas fra Spanien, der ankom til kløften i 1540.

I september 1540 gav Francisco Vásquez de Coronado ordre om at søge efter de sagnomspundne syv byer af Cibola. Kaptajn Garcia Lopez de Cardenas rejste sammen med Hopi-guider og en lille gruppe af spanske soldater til sydkanten af Grand Canyon mellem Desert View og Moran Point. Pablo de Melgrossa, Juan Galeras, og en tredje soldat banede en tredjedel af vejen ned i kløften, indtil de blev tvunget til at vende om på grund af mangel på vand.

I deres rapport bemærkede de, at nogle af klipperne i kløften var “større end det store tårn i Sevilla.” Der spekuleres i, om deres Hopi-guider må have været tilbageholdende med at føre dem ned til floden i bunden af kløften, da de skulle have kendt ruten ned til kløftens bund. Herefter besøgte ingen europæere Grand Canyon i over 200 år.

I 1779 udforskede de to spanske præster Francisco Athanasius Domínguez og Silvestre Vélez de Escalante det sydlige Utah med en gruppe spanske soldater, og rejste langs nordkanten af Grand Canyon i forsøg på at finde en rute fra Santa Fe i New Mexico til Californien. De fandt til sidst en passage som i dag ligger under Lake Powell.

Samme år tilbragte den franciskanske missionær Fray Francisco Garces en uge i nærheden af kløften i forsøget på at konvertere en stribe Havasupai-indianere. Dog uden held. Han beskrev Grand Canyon som ’dyb’.

Efter præsident Theodore Roosevelt første besøg i 1903 satte han gang i beskyttelsen af den store kløft. I 1908 blev Grand Canyon dermed beskyttet som et amerikansk nationalmonument og 26. februar 1919 som den 17. nationalpark i USA.


Og så er det min tur til at stå ved spidsen af udsigtsplatformen.


Her er vi gået ind i det gamle vagttårn, hvor der stadig er en stor souvenir butik med masser af spændende tilbud, ikke mindst fra de mange indianer stammer.


Indvendigt er tårnet udsmykket af en Hopi indianer, idet denne stamme altid har haft tæt tilknytning til Grand Canyon.


Tårnet er indrettet med svalegange på hver etage.


Flotte farver og smukt indiansk kunst pryder væggene.


Her er så udsigten fra toppen af tårnet, hvor udsynet er fantastisk. I nederste højre hjørne ser du udsigtsplatformen, hvor de mange mennesker står.


Vi er kørt videre og stoppet ved en af de mange udsigtssteder langs Grand Canyon. Man kører næsten 40 km langs kanten, med flere parkeringspladser ved de bedste udsigtssteder.


Colorado floden bugter sig helt nede i bunden af dalen.


Vi har parkeret vores campere og er på en gåtur langs kanten, hvor man kan gå og nyde de skiftende landskaber.


Man kan godt komme ned i bunden af dalen, men det kræver tid, vand og en god fysik. Så det kan anbefales at tage med de lokale guider, der kender de rigtige veje. Bemærk vejen i bunden af dalen. Man skal ikke gå for tæt på kanten som det kan ses og i dag, hvor vi er her, kommer der nogle meget kraftige vindstød, så man skal virkelig passe godt på, da der kun er få steder der af stakit.


Her går stien helt ude ved kanten og der er ikke stakit eller afspærring af nogen slags.

Med personer i forgrunden af billederne fornemmer man nemmere størrelsen på Grand Canyon.


Varmedisen gør farverne lilla og netop nu er der måske nogen der står helt nede i bunden af dalen, eller måske sejler de på Colorado flodens brusende strømhvirvler i en stor gummibåd.


Det er ganske rart når der er stakit ved udsigtspunkterne.


Vi slutter vores besøg ved Grand Canyon med dette billede af en ensom vandrer, der sidder ude på klipperne og nyder udsigten og måske tænker over livet.


Vi skal køre lidt over 100 km til vores campingplads i Williams tæt på Route 66, som er en af de kendte gamle turistveje i USA. Men det må du høre mere om i morgen. Indtil videre har vi været rigtige heldige, da der har været trådløst internet (Wi-Fi) på de fleste af pladserne, så vi har kunnet sende vores ”live” dagbøger hjem, så du kan følge vores tur gennem det vilde vesten, fra dag til dag. På billedet kører vi forbi en af de utallige RV Parks, som er det mest anvendte ord for campingplads i USA.


Flere steder langs landevejen, hvor grusveje støder til ser vi en række af postkasser, der fortæller, at der bor mennesker ude af de øde grusveje.


Og så er vi ankommet til KOA Williams, hvor vi får strøm og vand til vognene.
På gensyn i morgen.

Signe og Peer Neslein
Og resten af de 23 vogntog.

Skrevet af: Peer Neslein
© www.campingferie.dk 2010