Annonce:
Annonce:
PIANI DI CLODIA
HinshøjCaravan728x90
Campingbladet
JPCARAVAN
Bije728x90
Campstuff
https://campingferie.vti.it/
Auning Camping
Kronjyllands Camping & Marine Center

Peer Neslein fortæller:
Hans Mørup Johansen holder informationsmøde og fortæller, at vi i dag skal besøge Hole N’ the rock, som er opført af en dansker.


I dag drives Hole N’ the Rock  af en anden dansker. Vi skal køre ca. 18 km til den danske klippevilla og senere på dagen kører vi videre til Monument Valley, som ligger i Navajo indianernes reservat. Alt i alt skal vi køre ca. 230 km.


Vi forlader campingpladsen i Moab i samlet trop for at køre sammen til Hole N’ the rock, hvor vi skal ankomme tidligt så vi er sikre på at der er plads til alle vores campere på parkeringspladsen.


I  Hole N’ the Rock kan vi se et hjem, der er sprængt med dynamit ind i klippevæggen af danske Albert Christensen. Han og hans kone Gladys ligger i dag begravet i haven. Albert døde i 1957, mens Gladys døde i 1974. I haven finder man også gamle effekter fra Danmark og USA. Vi har aftalt, at vi skal have en rundvisning i Albert Christensen særprægede hjem af den nuværende ejer dansk-amerikaneren Erik Hansen, der overtog stedet i år 2000.

På området er der udstillet flere forskellige typer kunstværker af forskellige kunstnere. Her er det en tyr, der er fremstillet af hundredevis af forskellige metalstykker, der er svejset sammen.


Samme kunstner har fremstillet denne Jeep som ligeledes er laver af hundredvis af stykker metal.


På pladsen holder også en bil med denne nummerplade. Men den ejes af den danske ejer Erik Hansen.


Vi ser også dette toetagers toilet til minearbejdere i stueetagen og bossen for minen på første sal. Hole N’ the rock er et meget sjovt område at gå rundt på.


Vi skal også lige have taget et gruppebillede som skal hænge i butikken ved Hole N’ the rock. Der hænger billeder af alle danskere der kommer på besøg. Så husk at sige, at I er danske, hvis I kommer forbi.


I klippen finder vi dette flotte portræt af den tidligere præsident for USAs forenede stater.


En Navajo kvinde med meget langt hår tiltrækker sig en del opmærksomhed. Vi ser i øvrigt mange Navajo kvinder med meget langt hår. Vi mener, at de er ved at vende tilbage til deres gamle traditioner.


Der findes også et lille Zoo på stedet, hvor børnene kan få lov til at fodre dyrene. Der findes ca. 20 forskellige slags dyr som Bison, Kalkun, Vaskebjørn, Struds, Emu, Zebra, hjorte m.fl. Her fodrer Malu en Bambi, mens stedets nuværende ejer Erik Hansen hjælper til.


Men vi skal på rundvisning i det 400 kvm store hjem, der er hugget ind i klipperne. Her er det køkkenet.


Soveværelset.


Et kig gennem stuerne.


Badeværelset med badekarret udhugget i klipperne.


Albert Christensen var en sand kunstner, der foruden at banke, bore og hugge klippehuset ud også malede bl.a. billeder af Jesus.


Her ses en af stuerne med Alberts Jesusmalerier.


Gladys ønskede sig en pejs, så Albert bore et 20 meter langt hul op gennem klipperne og murede en pejs op.


Den nuværende ejer Erik Hansen fortæller, at Albert brugte muldyret til at bære sten ud af hulen da hullerne til stuerne blev boret og banket ud. Da muldyret døde, udstoppede Albert selv dyret. Og selvfølgelig skulle det stå ved vinduet og kigge ud.


I perioder drev Albert og Gladys en lille restaurant i deres hjem samtidigt med at Gladys solgte sten fra området. Som det kan ses i baggrunden havde hun både slibemaskiner og andet udstyr til at polere sten med.


Gladys var ganske smart, så hun knuste de gamle grønne Coca Cola flasker og brune ølflasker og sleb dem, hvorefter de blev solgt som bjergkrystaller og mineralsten. Og når de besøgende spurgte hvor de kom fra, sagde hun at de var lokale. Og det var jo ganske rigtigt. Her ses nogle af de flotte lokale mineralsten?


Vi slutter med et billede af Gladys og Alberts gravsted, som selvfølgelig er hugget ind i klippen af Albert selv, mens Gladys havde sørget for stensætning og beplantning. Vi skal videre på vores rejse, vi skal ind i Navajoernes land og overnatte i Monument Valley, som efter signende skulle være et af de smukkeste og mest kendte steder i USA.

På gensyn
Signe & Peer Neslein
Og resten af huleboerne.

Skrevet af: Peer Neslein
© www.campingferie.dk 2010

Andre har også læst