2007 - Spændende opgraderinger og mere design i den nye årgang af campingvogne
2007 bliver en ny spændende årgang - det er sikkert. På årets største messe i Düsseldorf præsentere de
fleste mellemeuropæiske fabrikkerne deres nye modeller for fagpresse og tyske kunder. Og der var mange
spændende nyheder fra flere af fabrikker. Sidste års mange nyheder har ikke fået dem til at ligge stille -
snarer tværtimod. Det samme gælder de fire store nordiske mærker, der viste alle nyhederne på årets
udstilling i Elmia.
Se bare det nye servicepanel fra Hobby, hvorfra alle vognens væsentlige elektriske installationer styres.
Og så kan du endda få en fjernbetjening, så fire funktioner kan styres overalt i vognen.
Den generelle økonomiske fremgang i Europa - og kundernes krav om en spændende, oplevelsesrig og komfortabel
fritid, har været med til at opildne fabrikkerne så årgang 2007 bliver mindst lige så stor som 2006.
Efterhånden som vi hører om nyhederne, kan du kort tid efter læse om dem via denne side. Velkommen til årgang 2007.