Campingferie.dk
 
Campingudstyr
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 1. juni 2016 Online: 567 brugere
Forsiden
Loading
De seneste nyheder
Nyheder i kategorier
Autocampere
Biler
Campingforhandlere
Campingpladser
Campingvogne
Camping i TV
Diverse
Ferienyt
Fortelte
Rejsebeskrivelser
Tilbehør
Teltvogne
Udstillinger

Ferie for Alle 2016 - del 2 – Rekordmange udstillere (27-02-2016)
Hvis du skal nå at se det hele på årets Ferie For Alle, skal du komme tidliget. I 2016 er der tilmeldt 1.169 udstillere, og set i med vores øjne er en af de vigtigste selvfølgelig vores egen stand, som du finder i Hal D ved siden af den Dethleffs Camper Snow som Peer og Mads have med op og se Nordlys.
En af de nyheder som de fleste campingudstiller allerede har været forbi og se nærmere på er det nye ”luft-telt” fra Ventura. Pascal 390 har nye farver og et avanceret stangsæt af Luftslanger. Den viste model er prissat til 9.995,- kr.
Dethleffs c’trend 505 FSK er en af modellerne i den populære størrelse mellem 5 og 5,5 meter med køjer og fransksoveværelse til mor og far i hver sin ende af campingvognen. Her i en udgave med lidt mere spræl i farverne og én af kandidaterne til Årets Campingvogn.
Hobby De Luxe Edition 545 KMF er også en af årets kandidater. Her er der også tale om en køjevogn, men med køjer på langs bagerst og med et toiletrum der har separat brusekabine.
Denne nye lækre Knaus Südwind 580 QS Scandinavian Selection har også køjer på langs og toiletrum med brusekabine bagerst. Den store standardudstyrspakke gør den til en interessant mulighed hvis du ser på familievogn i denne klasse.
Den næstsidste campingvogn vi viser i denne beretning er soveværelset i denne helt nye Caravelair Antares 476 Style Edition. Udstyrsniveauer er godt, prisen attraktiv og så er det interessant at Caravelair har flyttet vognens dør ned ved siden at toiletrummet. Så får du en slags hybrid mellem de to indretningstyper i de tre modeller herover, bare i en ny variant og lidt kortere udgave med en indvendig længde på 533 cm.
Güsto er et nyt helårselt der kommer fra Tyskland. Güsto Cara Villa Pro er et telt som kan tilpasse individuelle ønsker, f.eks. valgfri dybde op til 350 cm, bredde efter behov og 9 forskellige farvekombinationer. Stangsættet er i kraftige 32 mm stålstænger og forteltet har 5 års garanti.
Walkers viser flere af deres fortelte på Sørens Camping stand. Her ser du den nye Adria Action variant.
Fritstående telte bliver mere og mere populære. Også i udgaver med de nye luftstel. Her ser du DWT Isola Air.
Trigano har også produceret teltvogne i mange år. De kalder dem for Trailer Tents. Her ser den nyeste udgave af Galleon som har op til otte sovepladser i og under vognen.
Autocamperudstillingen har ekstra mange modeller med i år. Èn af dem er denne Carthago Malibu med enkeltseng i soveværelset og som allerede har fundet sin nye ejer. Den (modellen) ser vi nærmere på i de kommende uger.
Det samme gælder denne nye Karmann Davis som er et godt bud på en af tidens populære kassevognscampere.
Fra Dethleffs og Sunlight standen kan du bl.a. se denne populære Sunlight T 69 L som har enkeltsenge i soveværelset.
En af de modeller som har været på markedet i en del år der denne McLouis MC4 873 G. McLouis har gennem årene været gode til både at forny og opgradere den så den stadig er et rigtigt god tilbud på en både rummelig og komfortabel camper til en populær pris.
Rapido 640 B er en lækker og komfortabel delintegreret camper med en smart køkkenindretning lige inden for døren. Prisen er attraktiv, mulighederne for individuelt udstyr er gode og så er den dejlig rummelig at opholde sig i.
Denne Knaus Sky Ti 650 MG fås i år med en omfattende Silver Selection udstyrspakke. Og her er der tale om en camper med god plads og en tværvendt dobbeltseng over en hækgarage bagerst.
Vi snupper lige en Knaus mere, nemlig den i Danmark helt nye Knaus Sun I 900 LX. En helintegreret camper i luksusklassen med stort badeværelse foran soveværelset med en stor Queens Bed over hækgaragen.
Dagens sidste camper er en af de helt store linere som kræver et stort førerbevis hvis du vil sidde bag rettet. Morelo Loft 84 MX Daily har et totalvægt på 5.500 kg. Men så kan du også tage ude på autocamperture som er så komfortable, at man let glemmer at gå udenfor og opleve den egn men er kommet til.
Dagens sidste campingvogn er også den største og dyreste. Kabe Imperial 1.000 bliver aldrig en hverdagsvogn eller hyldevare. Alle modeller er meget individuelle og kan udstyres med næsten alt hvad du kan finde på. Prisen starter ved 714.900 kr og så resten op til dig.
Messecenter Herning holder Ferie for i alle i 11 store haller. Der er campingudstilling i de gule haller, så der er nok at kikke på. Kom til Herning og se om du kan nå de 1.169 udstillere. Men husk at starte i Hal D hvor du finder Peer og Mads ved Dethleffs standen. På gensyn.


Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© Campingferie.dk

Læs afsnit 3 her: campingferie.dk

Læs afsnit 1 her: campingferie.dk

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0432915 | CVR.nr. 34486379 | 1996-2016 © Neslein Media ApS