|
|
|
Peer Neslein fortæller:
Jeg har bedt lejrchefen på Rjukan Camping, om at tjekke forholdene på vejen op forbi Gausta
fjeldtoppen, da jeg ikke ønsker at vi skal løbe nogen unødig risiko.
Svaret jeg får er at jeg godt kan glemme alt om køre op
mod Gausta fjeldet, da vejen er blevet lukket. Samtidigt kigger lejrchefen på vores Kabe 720 og siger at med sådan en campingvogn,
ville det ikke være muligt, selv om vejen var åben.
Selv om jeg og også mine 2 kollegaer, Mads og Rasmus, er lidt skuffede, er vi
samtidigt lidt lettede for nu ligger den sidste del af vores rejse klar.
Vi tjekker vores vogntog så det er klar til hjemturen og forlader Rjukan, for at køre de få km til Tinnsøen, hvor togbanen,
Rjukanbanen, fra Vemorkværket og Tungtvandsfabrikken ender, som den også gjorde under 2. Verdenskrig.
Her hvor jernbanen slutter ligger også den ene af de 2 færger som sejlede på Tinnsøen under 2. Verdenskrig. Færgen her er Ammonia.
Den anden færge Hydro ligger på bunden af søen, da den blev saboteret under krigen, i februar 1944,da den bl.a. var lastet med
tung vand, som blev transporteret på togvogne fra tungtvandsfabrikken. Rejsen mål var tyskland, hvor det tunge vand formentlig
skulle anvendes til en atombombe.
En række civile mistede livet da færgen sank. Et trist efterspil og en dyr regning for en
nødvendig sabotage.
Endestationen hedder mæl og ligger 192 meter over havet.
En del af de gamle togvogne holder stadig på sporet ved endestationen, som nu er en slags museum.
Vognene har tilhørt Norsk Hydro som stadig driver en del fabrikker i Rjukan området.
Denne morgen ligger Ammonia ene og forladt så vi beslutter at kigge nærmere på færgen.
Jeg kigger på togvognene som er forfaldne, men det er selvfølgelig også mange år siden, 2. Verdenskrig foregik.
Togvognene her var til passagerer.
Mads står og kigger ud over den lille fjord i Tinnsøen, hvor Færgelejet ligger. Selv Tinnsøen er betydeligt større.
Skyerne ligger lavt over søen denne morgen, hvor vores mål er Oslo og et andet færgeleje, nemlig DFDS terminalen.
Et sidste blik på færgen, mens tankerne glider gennem ens hoved. Måske skulle vi vende tilbage en varm sommerdag, for at opleve
de områder, vores spændende tur gennem Telemarken og langs Hardangervidda, har ført os igennem. Hvordan ville disse områder
se ud når det hele er grønt?
Vi kører langs Tinnsøen på veje som lige her er rigtigt gode.
Vi tager en smutvej som igen fører os ud på de glatte vinterveje, som måske er et passende farvel og reminder om at
vejenes tilstand hurtigt kan skifte.
Vi er ankommet til DFDS terminalen i Oslo og mens vi holder og venter på at køre ombord, taler vi om at Kaben klarede opgaven
med at holde kulden ude. Og det var også selv om vi ikke havde adgang til 230 volt på fjeldet, da vi overnattede. Men en tanke
opstår mens vi taler om turen.
Man hører altid at en vintervogn kan holde kulden ude om vinteren og varmen ude om sommeren.
”En vintervogn er dejlig kølig om sommeren” siger sælgerne om deres vintervogne?
Men er det sandt.
Inden vi kører ombord på
færgen som skal sejle os til København i løbet af natten, beslutter vi, at vi vil tage udfordringen op og undersøge om en Kabe
kan holde varmen ude om sommeren.
Så hvis Kabe fabrikken, den danske agent Intercamp, Caravan Ringen samt de danske Kabe
forhandlere er med på ideen, vil vi hægte en Kabe på krogen og sætte kursen mod Afrika til sommer.
Ny Camping-Event
Så hvis alt går som vi drømmer om, kan vi sige at Kabe Winter Challenge blot er del 1. af en camping-Event. Den næste del kommer
til sommer og hedder Kabe Africa Challenge.
Tak for nu og på gensyn
Mads, Rasmus og Peer
Team - Kabe Winter Challenge
|
