default logo

2018 Caravelair Antares Style 400 Kampagne – Én af otte kampagnemodeller

28. november 2017


Franske Caravelair har i 2018 otte forskellige kampagnemodeller. Dagens Caravelair Antares Style 400 Kampagne er én af dem. Antares Style 400 er en velkendt og populær indretning med tværvendt dobbeltseng forrest, siddegruppe i midten og bagerst køkken og toiletrum. Antares Style udstyret gør det til en rigtige lækker rejsevogn både for to eller én som rejser alene. Alle Style modeller har som standard Style Pack og Sporting Pack plus komfortudstyr som gør campingturen ekstra komfortabel.


Style Pack består af kontrolpanel over døren, GRP polyester sider, støddæmpere, AKS 3004 stabilisator, 75 x 30 cm serviceklap, 70 x 50 cm tagluge, to-farvede overskabslåger med greb i krom, fleksible LED spots i siddegruppen og Allegra hynder. Derudover består Style pakken af 30 liter spildevandstank, 5 l. vandvarmer, støddæmper på seng, 15 cm speciel komfort madras (som i Allegra), fleksible LED spots i soverum og LED pærer i alle lamper. Sporting Pack består af Alu fælge, reservehjul, myggenetdør og træktøjsafdækning. Siddegruppen er placeret i modsat indgangsdøren.


Derudover er Antares Style 400 Kampagne også monteret med forhøjet totalvægt på 1.300 kg, CaraHeat blæsevarme, elektrisk gulvvarme og forberedt til batteridrift.


Overskabene over køkkenblokken.


På køkkenbordet er der frasætteplads foran og til højre for komfur og køkkenvask.


Køleskabet rummer 85 liter inkl. 9 literfrostboks.


Der er også bestikskuffe, køkkenskab og tå åbne hylder under køkkenbordet.


Der er hylde i det ene overskab.


Den nederste del af stalddøren har avisholder. Så kan den godt være lukket samtidigt med myggenetdøren. Bemærk også de to knager på indersiden af døren.


I dørsiden er der en lav skænk, et klædeskab og vognens varmeanlæg. Læg mærke til de to spjæld over gas varmeovnen. Det er her varmen kommer ud fra CaraHeat systemet. I klædeskabet er bøjlestangen tværvendt.


Et kik fra køkkenblokken og bagud. Læg mærke til LED lyset ind i de åbne hylder.


Dobbeltsengen har en speciel komfort madras (som i Allegra) der er 15 cm tyk.


Der er to sengelamper med svanehals.


Dobbeltsengen har to støddæmper til at holde madrassen oppe.


Overskabene over dobbeltsengen.


Overskabene i siddegruppen.


Der er brusemulighed i toiletrummet.


Håndvasken og skabet over toilettet.


På denne model er der også ekstra monteret en cykelholder på trækket. Den viste model er fra SK Caravan i Blommenslyst ved Odense.


Tekniske data på Caravelair Antares Style 400 Kampagne. Find mere information om Caravelair og de otte kampagnemodeller på www.caravelair.dk.

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2017

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk