default logo

Düsseldorf 2017 – Del 11 – Ny Sprite Basecamp, nyt fra Walker + tre vogne på 1.000 – 1.100 kg.

13. oktober 2017


Den nye smarte Sprite Basecamp er en god kombination af en ”fritidsvogn” og en rejsevogn for en
eller to på camping. Selv om indretning og udrustning ved første øjekast kan virke lidt
spartansk. Så vil et nærmere eftersyn vise en vogn der er bygget i den solide Sprite kvalitet og
fyldt med samme teknik og praktiske løsninger. F.eks. står spisebordet, som det plejer i en
Sprite, inde i klædeskabet når det ikke er i brug.


Sprite lægger selv op til at Basecamp er for aktive friluftsmennesker med appetit på natur,
action og oplevelser. Noget af det som er særligt er dørens placering bag i vognen. Den er bred
nok til at du kan få en cykel, kajak, kano, surfbræt og lign. ind i vognen. Sæderne kan slås op
og der er beslag til fastgørelse i gulvet.


Køkkenblokken er særdeles veludstyret. Der er stort komfur med grill og ovn. Køleskabet rummer 85
l, gaskomfuret er af ”gourmet” versionen, der er flere smarte detaljer og indretningen er meget
Hi-Tech.


Overfor er der toiletrum med bruser og et stort klædeskab. P skabssiden er der mulighed for
fladskærmsholder, antenne tilslutning etc.


Overskabene er designet som en slags tasker der kan pakkes hjemme, og tages med ud i vognen. Det
store panoramavindue kan åbnes op og der er indbygget myggenet og mærkelægningsgardin i alle
vinduerne. Opredning i dinette måler 198 x 183 cm. De langsgående sofaer måler begge 183 x 69
cm.

Jf. hollandske data har Sprite Basecamp en totallængde, -bredde og -højde er på 510, 228, 250 cm.
Indvendig længde og højde er på 361 og 195 cm. Køreklar vægt er på 929 kg, totalvægt og evt.
vægtforhøjelse er på 1.100 og 1.350 kg.


Walker Ellips 280 er en ny 2018 model fra den hollandske producent. Noget af det nye er Det buede
design på frontpanelet, dybden på 280 cm og muligheden for at købe et fast gulv og
specialdesignet solsejl med sider.


Ellips 280 fås i skinnemål fra 885 til 1.080 cm. Solsejlet fås i de samme størrelser.


Den særlige PVC bund, der fås til alle størrelser, monteres på selve teltet og understykket med
et velcro-bånd hele vejen rundt. Bunden kan selvfølgelig suppleres med et Jolax gulvtæppe i samme
størrelser.


Og så er 2018 det første år hvor du også kan få et Walker fortelt med luft-stænger. Der er to
modeller; Walker Palace 360 og Walker Palace 400. Walker Palace 360 (300 x 375 cm)


Her ser du Walker Palace indvendigt. Læg mærke til den gode bredde og gode højde. Der er mulighed
for at montere udbygninger i på 250 x 200 cm i begge sider.


Her ser du termoloftet som er ekstraudstyr. Over termoloftet er der seks tværstænger holder de
lodrette stænger adskilt. Walker Palace 360 har et bundmål på 300 x 375 cm og Walker Palace 360
har et bundmål på 300 x 420 cm.


Vi slutter af med tre lette vogne for en eller to på camping. Den første er Bürstner Premio Life
420 TS, som én af tre letvægtsmodeller i serien.


Premio Life 420 TS er indrettet med køkken og toiletrum bagerst, siddegruppe i midten og
tværvendt dobbeltseng forrest.


Køkkenblokken er indrettet med skabe, skuffe og åbne hylder og køleskabet på 90 l står sammen med
klædeskabet overfor siddegruppen.


Opredning i siddegruppen måler 170 x 80 cm. Læg mærke til at sengen er lidt højere end normalt.
Det giver mere plads i magasinet under den.


Den tværvendte dobbeltseng måler 189 x 152 cm. Bürstner Premio Life 420 TS har en totallængde, –
bredde og -højde er på 616, 212, 261 cm. Indvendig længde og højde er på 420 og 198 cm. Køreklar
vægt er på 870 kg, totalvægt og evt. vægtforhøjelse er på 1.100 og 1.360 kg.


Næste vogne er Caravelair Antares 400, en velkendt model og med en indretning som fås i flere
varianter. Den er også indrettet med en tværvendt dobbeltseng forrest.


Her er der også køkkenblok og toiletrum bagerst i vognen.


Køleskabet på 85 l står under køkkenbordet, her er et lille skab, åbne hylder og en bestikskuffe
ved siden af.


Opredning i siddegruppen måler 170 x 100 cm. Det lave skab og vinduet på væggen overfor giver et
godt dagslys i vognen.


Den tværvendte dobbeltseng måler 195 x 140 cm. Der er vindue ved fodenden og evt. frontvindue fås
som ekstraudstyr. Caravelair Antares 400 har en totallængde, -bredde og -højde er på 590, 210,
258 cm. Indvendig længde og højde er på 420 og 195 cm. Køreklar vægt er på 807 kg, totalvægt og
evt. vægtforhøjelse er på 1.000 og 1.350 kg.


Den sidste model er Weinsberg CaraOne 420 QD, som også er dagens største vogn. Indvendigt er den
ca. 25 cm længere end de to forrige vogne. CaraOne 420 QD har køkkenblokken stående ved siden af
indgangsdøren.


Bagerst i CaraOne 420 QD er der siddegruppe og et stort klædeskab. Læg mærke til at der er
vinduer til to sider og en mellemstor loftsluge ovenover. Opredning i dinette måler 188 x 117/95
cm.


Køkkenblokken er ekstra stor og dermed mere rummelig. Køleskabet rummer 107 l.


Det er også dagens mest rummelige køkken.


Den tværvendte dobbeltseng måler 196 x 136 cm. Weinsberg CaraOne 420 QD har en totallængde, –
bredde og -højde er på 635, 220, 257 cm. Indvendig længde og højde er på 444 og 196 cm. Køreklar
vægt er på 940 kg, totalvægt og evt. vægtforhøjelse er på 1.100 og 1.300 kg.

I næste afsnit ser vi på fem helintegrerede autocampere.

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2017

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk