default logo

Mit vogntog 3

28. juli 2017

Her kommer del 3 af mit vogntog.

Vogntoget er indsendt af Jørgen Asmussen.

Min campingtrækker:

Min bil er en Suzuki Grand Vitara van, 2,0 benzin fra 2003. Bilen må trække 1800 kg. Jeg kører med baghjulstræk, men kan tilkoble fire-hjulstræk efter behov.

Min campingvogn:

Min campingvogn er en Fendt Platin 550 TG fra 2001 med en egenvægt på 1250 kg og en totalvægt på 1600 kg. Jeg har den dog nedvejet til 1500 kg.

Mine feriemål:

Jeg har været fastligger i 22 år, men efter at jeg blev alene har jeg ændret dette til at jeg nu kører en tur til et sted i Danmark, som jeg finder frem til via brochurer, landkort og i høj grad internettet.

Jeg kan godt lide at køre ud til et sted, og derfra bevæge mig ud i omgivelserne for at se på naturen og også forskellige seværdigheder. Jeg planlægger min tur dagen i forvejen ud fra nogle ting, jeg synes er interessante at se og så kører jeg hovedsageligt på små veje – også på hullede grusveje – og jeg kører med både kort og GPS som hjælp. Jeg fortæller om mine ture i tekst og billeder på min hjemmeside www.mi-jo-asmussen.dk, som jeg oprettede i slutningen af april i år, så jeg er ikke ajour med alle mine ture endnu.

Mine feriemål har indtil nu været til Stenbjerg i Thy, Genner Hoel i Sønderjylland, Bramslev Bakker ved Hobro i Himmerland, Tolne Bakker ved Sindal i Nordjylland, Skjern Å Camping i Skjern i Vestjylland, Dalgaard Camping ved Allingåbro på Norddjursland, Gudhjem Camping og Nordskoven Strand Camping på Bornholm og her senest Toftum Bjerge Camping ved Struer i Nordvestjylland. Mine ture er som oftest af 4-6 dages varighed.

 

Med venlig hilsen
Jørgen

 

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk