default logo

2017 Knaus Südwind 500 FU Silver Selection – Stadig på lager

26. juli 2017


Dagens vogn er en flot repræsentant for de veludstyrede Knaus Südwind Silver Selection modeller. Siden introduktionen sidste år (årgang 2016) er der kommet mange flere Südwind modeller på de europæiske landeveje. Det omfattende Silver Selection udstyrsniveau, som er standard i Danmark, gør det til et godt køb i den udstyrsmæssige mellemklasse. Se skiltet nederst. Og lad os bare afsløre det her. I Tyskland fortsætter udstyrsniveauet i årgang 2018. Så det kommer nok også til Danmark.


Indvendigt ser man tydeligt, at denne vogn er en Knaus. For nogen er her for meget ”træ,” og for andre er det lige det de leder efter. Uanset om du er til det ene eller det andet, så er der dejligt lyst og behageligt inde i en Knaus Südwind. Og tekstilerne passe altid til det lyse interiør.


Selv om der er åbne hylder i hjørnerne er her masser af skabsplads i vognen. Lyset i denne ende af vognen er mangfoldigt. Ambiente belysningen består bl.a. loftslys, indirekte lys, lys ved hjørnehylderne og to spots som kan rykkes efter behov. Og om dagen er der masser af lys i taglugen over bordet. En opredning her måler 198 x 153/143 cm.


Køkkenbordet har et smart sving på bordpladsen. Køkkenvasken er dyb, komfuret placeret så der er plads foran det og så er den lille smarte småtingshylde ved siddegruppen.


Køleskabet med den separate fryser rummer sammenlagt 190 l. Det rækker til de flestes behov.


I den todelte dør er der myggenet, affaldsspand, vindue med gardin og to knager øverst. Lige inden for døren er der en åben dørgarderobe til jakker og trøjer, en smal hylde, skoskab og TV-holder under vitrineskabet.


Læg mærke til de små hylder ved køkkenbordet. Klædeskabet står i dørsiden og her er også elektrisk gulvvarme i vognen.


Det lækre lys fortsætter i soveværelset. Madrasmålet er på 198 x 138 cm.


Der er myggenet og mørkelægningsgardin ved det mælkehvide vindue og flere toiletskabe ved håndvasken uden for døren.


Overskabe i rundsiddegruppe.


Overskabe i køkken.


Overskabe i soveværelse.


Rundsiddegruppe set fra vinduet ved døren.


Glatte sider og alufælge er en del af Silver Selection pakken.


Grundrids og data på Knaus Südwind 500 FU Silver Selection.
Lige nu (juli 2017) står der stadig 7 – 8 modeller hos de danske Knaus forhandlere.
Søg efter dem her.

Se mere om Knaus campingvogne på www.knaus.dk

Tekst & foto: JPR
© www.campingferie.dk

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk