default logo

Weekendtur (5) til Hundested, Kampa luft familietelt, Sandskulpturer og Polarforskers hus

04. juli 2017

Vi er på Sølager Camping få km uden for Hundested og vi skal slå et 4 personers familietelt op. Det specielle ved teltet som hedder Kampa Paloma 4 air, er som det fremgår af navnet et lufttelt. Altså slut med at slås med stænger. Der skal blot bruges en pumpe som Mads er igang med.
Det er egentlig ganske enkelt da der kun er 3 luftkanaler som holder teltet. På billedet pumper Mads den første luftkanal op med håndpumpen i løbet af 1 min.

Pumpen der følger med teltet er en slags dobbeltpumpe som virker utroligt godt.

 

Så er de 3 luftstænger pumpet op og det er tid til at sætte pløkker i. Bardunerne er allerede monteret på teltet.

 


Peer er ved at åbne dørerne i de 2 sovekabiner. Den eneste stang sidder i det lille solsejl som er en del af teltet.

 

På pumpen kan man se hvor hårdt man skal pumpe luftkanalerne op, men de skal være som et hårdt pumpet cykeldæk. Så står teltet også sikkert og godt fast i stormvejer, hvis du har pløkket det ordenligt.

 

Som du kan se er der barduner nok på teltet så vi bruger ikke alle sammen. De kan komme i brug hvis det bliver kraftig blæst.

 

Vi har monteret et ekstra solsejl på teltet så vi kan sidde i skygge. Det giver faktisk ekstra plads at opholde sig i udendørs. Vi har også pakket vores O-Grill ud selv om vi flytter den lidt væk fra teltet når den skal bruges. Men den matcher da fint med Kampa teltet.

 

Kampa kan foruden lufttelte også tilbyde et stort udvalg i møbler og udstyr. Her er det en lav stol og et lavt bord og en drømmeseng inde i den ene sovekabine.

Selve teltet har sin egen fastbund med høje kanter så vandet ikke kan løbe ind og de 2 sovekabiner har derudover også deres egen dobbeltbund. Så det er et rigtig godt telt der nok skal holde alt vand ude, bortset fra kondensvand som kommer indfra hvis man ikke sikrer sig at der er god udluftning.

 

Der er plads til 2 personer i hver sovekabine og der er god udluftning i den bagerste teltdug oppe ved loftet hvor der er myggenet/udluftning.

 

I den anden sovekabine har vi lagt et selvoppusteligt luftunderlag fra Kampa der er 7,5 cm tykt.
Bemærk lynlåsen nede i venstre hjørne. Det er der man kan trække et strømkabel ind i teltet hvis man har behov for 230 volt. Ganske god detalje.

 

Her ser du hvor du kan føre 230 volt ind i teltet. Smart detalje.

 

Der er gardiner til vinduerne som ligger i en lomme under vinduerne.

 

Denne type telte kan tåle et vandtryk på 6000 og det betyder på dansk at materialet er helt tæt, så man skal sikre sig at der er god ventilation i teltet via de indbyggede udluftningsvinduer, der er forsynet med myggenet. Se mere på www.kampa.dk 

Se en film hvor Peer og Mads stiller luftteltet op.

4 km fra Sølager Camping ligger Hundested hvor der er Sandskulptur Festival og den skal vi besøge.

 

11 kunstnere har på 14 dage udført de spændende skulpturer af sand blandet med 10% ler som så er tilsat vand og presset med 60 tons til store blokke som kunstnerne så har udført deres mirakler i.

 

Skulpturen er til minde om de 7.000 jøder som under 2. verdenskrig blev sejlet til sikkerhed i Sverige.

 

Skulpturen minder om Muren i Berlin der blev væltet i 1989.

 

Skulpturen viser mordet på John F. Kennedy den 22. november 1963 i Dalles. En dag som mange voksne husker.

Vi er kørt til udkanten af Hundested til Spodsbjerg hvor Polarforskeren Knud Rasmussens hus ligger smukt placeret i bakkerne med udsigt over havet.

 

Huset står stort set som da Knud Rasmussen døde i 1933. Det er et spændende sted at besøge hvis man tænker på at her sad Knud Rasmussen og planlagde sine mange Polarekspeditioner til bl.a. Grønland.

Knud Johan Victor Rasmussen (født 7. juni 1879 i Jakobshavn, nuværende Ilulissat i Grønland, død 21. december 1933 i Gentofte) var en grønlandsk/dansk polarforsker, der udforskede Grønland på adskillige ekspeditioner.

Knud Rasmussen blev født i Jakobshavn, nuværende Ilulissat i Grønland. Faren var missionæren Christian Rasmussen som boede og fungerede som præst og seminarielærer i byen i over 20 år, moren var Sofie Lovise Susanne Fleischer, en kvinde hvis mor var inuit. Hans mormor, der hed Itaraluk, var enke og boede sammen med dem. Der var ikke mange danske i kolonien dengang og Knud Rasmussen, der af grønlændere kaldtes “Kunuunnguaq” elskede at sidde og lytte til de mange ældgamle fortællinger der blev fortalt. Fra barnsben blev Knud fortrolig med hundeslæden, som senere skulle få så stor betydning for hans virke. Til gengæld blev han aldrig ferm med kajakken, fordi hans far ikke ville give ham en kajak som seksårig, som de andre grønlandske børn. Sit første skoleår tog han i Ilulisat, men i 1891 kom han som 12-årig til Danmark fordi han skulle på kostskole. 5 år senere kom resten af familien også til Danmark da faderen af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bestride stillingen i Jakobshavn. Faderen fik en stilling som sognepræst i Lynge, i Nordsjælland, hvor familien atter kunne samles i en præstegård. Knud Rasmussens boglige færdigheder, ikke mindst matematikken, var ikke hans stærke side – det blev dog til en studentereksamen i 1900. Hans liv tog en drejning da han i 1900 fik ansættelse som journalist på Kristeligt Dagblad, hvor han skulle dække en Islandsekspedition. Her mødte han forfatteren og polarforskeren Mylius-Erichsen som delte Rasmussens interesse for Grønland.

Et hyggeligt hus med bondehusmøbler som mange ældre vil huske fra deres barndomshjem og i dette tilfælde et isbjørneskind på sofaen, som Knud Rasmussen nok har været måske næsten ene om at have.

Den litterære Grønlandsekspedition
Rasmussen og Mylius-Erichsen slog sig sammen med kunstneren grev Harald Moltke, samt læreren Jørgen Brønlund, og sammen gennemførte de fire i årene 1902-04 Den litterære Grønlandsekspedition. Ekspeditionen gik langs den grønlandske nordvestkyst fra Upernavik til Kap York i nærheden af Thule og blev en vanskelig tur, ikke mindst fordi Moltke blev syg undervejs.

Ægteskab
I en periode havde lægen Alfred Bertelsen, der var læge i Uummannaq-distriktet, Dagmar Andersen til at føre hus for sig. Gennem sit venskab fra ungdomsårene med Knud Rasmussen havde Dagmar Andersen fattet interesse for hans liv og arbejde. Som frivillig sekretær havde hun hjulpet ham med hans første bøger, og hendes sans for stil og ordenes indbyrdes vægt har sikkert betydet meget for Knud Rasmussen som skribent. Hun fik lyst til at se det land, hvor Knud Rasmussen hørte hjemme, og hun tog derfor derop og førte hus for Bertelsen. I vinteren 1905-1906 opholdt Knud Rasmussen sig i Uummannaq-distriktet, nok på grund af Dagmar Andersen, men også for at oversætte gamle grønlandske sagaer. [1]

Dagmar Andersen havde på en sejlads fra Uummannaq til Danmark mødt ingeniør Marius Nyeboe. Hun foranstaltede kontakten mellem de to og hjalp dermed Knud Rasmussen med midler til at starte Thule-stationen.[2] I 1908 giftede han sig med Dagmar Andersen. De fik tre børn sammen.

Thuleekspeditionerne
Senere vendte Rasmussen tilbage til Thule og oprettede i 1910 Thule-stationen som kommer til at fungere som missionsstation og handelsplads og som blev udgangspunktet for 7 Thuleekspeditioner. Bygningen flyttedes i 1986 til Qaanaaq, hvor den i dag fungerer som Thule-Museet.

1912: Over indlandsisen på hundeslæde til Danmark Fjord.
1916-18: Langs Polarhavet til Independence Fjord.
1919: Grant Land (nordligste del af Ellesmere Land, Canada) – uden Knud Rasmussens egen deltagelse.
1919: Angmagssalik i Østgrønland.
1921-25: Fra Grønland til Sibiriens kyst på tværs af det arktiske Nordamerika. Han beskrev mange inuit-stammer undervejs og hjembragte et stort antal genstande til Nationalmuseet.
1931: Julianehåb til Angmagssalik i Østgrønland.
1932-33: Kap Farvel til Scoresbysund i Østgrønland.

Knud Rasmussen fik en maveinfektion under den sidste ekspedition og bragtes først til Julianehåb og derfra til Danmark til indlæggelse på Gentofte Hospital. Han kom sig dog ikke over det, men døde efter nogle måneder, da der også tilstødte en lungebetændelse. Han nåede aldrig til premieren af sin film “Palos Brudefærd” som er filmet i Østgrønland. Han var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.

En eftertænksom Knud Rasmussen ved pejsen i huset, hvor han er sunket godt ned i stolen. Jeg (Peer Neslein) har besøgt huset en del gang og holder meget af at sidde og fornemme stemningen i huset.

De mange ekspeditioner har givet et enormt videnskabeligt afkast. Ikke blot fra Rasmussens egen hånd i de beretninger og genstande han indsamlede, men også fra mange andre videnskabelige deltagere, som var med. Han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet efter den 5. Thuleekspedition.

Også folkeligt havde han stor betydning og blev efterhånden nærmest en folkehelt. Samtidig blev Danmark gennem ham stærkt etableret som polarforskernation. Hans indsats er en del af årsagen til, at Østgrønland tilfaldt Danmark ved Den Internationale Domstol i Haag i 1933 som afslutning på konflikten med Norge om Østgrønland .

I dag er Knud Rasmussens Hus i Hundested museum; huset blev opført i 1917 som hans arbejdslokaler.

Han udførte et fantastisk arbejde for Danmark ikke mindst da han var med til at sikre at Danmark fik overherredømmet over Grønland som Norge ellers havde gjort krav på.

Et stykke fra huset står denne mindevarde påført til minde om Knud Rasmussen.

 

På stenen over mit hoved står følgende:

Følelsen af kald fører gennem alle genvordigheder

Det må siges at være en ganske godt beskrivelse af hvad det betyder at brænde for noget. Jeg har tit tænkt på netop dette citat.

 

Fra vinduerne i sit hus kunne Knud Rasmussen se det lille Spodsbjerg fyr, når det om aftenen kastede sit lys ud over havet. Det har sikkert givet ham god inspiration når han var i gang med at skrive sine bøger eller planlægge kommende ekspeditioner.

 

Spodsbjerg fyr 

Spodsbjerg er en ca. 30 m høj moræneklint med det 9 m høje Spodsbjerg Fyr på kysten midtvejs mellem Hundested og Kikhavn ved østsiden af indsejlingen til Isefjord. Må ikke forveksles med færgebyen Spodsbjerg på østsiden af Langeland.
Takket være den høje klint har Spodsbjerg Fyr en flammehøjde på 40 m. Det første fyr, der blev opført i 1845, blev i 1865 afløst af et 5 m højt tårn med roterende spejlapparat.
Det nuværende tårn fra 1907 er forsynet med et vinkelfyr med fast linseapparat. Under besættelsen havde den tyske værnemagt et kystbatteri ved fyret. Det bestod af fire 12,5 cm skibskanoner med en skudvidde på 18 km. Bemandingen var på 100 mand, der var indkvarteret i barakker på stedet.

Se filmen fra Polarforsker Knud Rasmussens hus.


Det er tid til at sige tak for denne gang og på gensyn til næste Weekendtur i Danmark.

Mads & Peer
Campingferie.dk

 

 

 

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk