default logo

Weekendture 3 Hillerød – del 2

20. juni 2017

Når man er i Hillerød kan man ikke undgå se det flotte Frederiksborg slot. Slottet ligger lige ned til slotsøen og kan ses næsten fra alle vinkler når man bevæger sig rundt i Hillerød.

 

Frederiksborg Slot er et dansk slot i Hillerød. Slottets første del blev bygget i 1560 af Kong Frederik 2., der ved mageskifte havde overtaget herregården Hillerødsholm. Hans søn, Christian 4., rev dog det meste af faderens slot ned og byggede et nyt slot 1600-1625. Det er opført i hollandsk renæssancestil. Frederiksborg var et alternativt navn for byen Hillerød indtil omkring 1910.

 

Frederik 2. lod flere mindre lysthuse opføre omkring slottet. I 1580-1581 opførtes Badstuen, som stadig ligger i naturområdet omkring slottet og som den dag i dag benyttes af hoffet.

 

I 1996 blev det store parkanlæg bag slottet genindviet efter en omfattende istandsættelse. Parkanlægget er opbygget symmetrisk om en længdeakse som gennemløbes af en række kaskader. Anlægget er 100 m bredt og 400 m langt i terrasser.

 

Slotshaven, der er holdt i gammel fransk stil med terrasser, lige alleer og stift klippede hække, der er flere bænke hvor man kan sidde og nyde haven.

 

Der er flere flotte statuer, her statuen Venus. De flotte små buske der står ved siden er alle flot klippet i runde former.

 

Andre af de mindre træer er klippet i andre faconer. Heler den lille alle er på begge sider fyldt med de små skønne træer.

 

Det flotte springvand der er udført i flere terrasser skærer sig smukt gennem hele den øverste del af haven og der er et prægtigt udsyn til slottet.

 

Når man står for enden af det store springvand, så er det som om at vandet løber direkte ned i slottet.

 

Bag springvandet og den øvre del af haven ligger den øvre slotsø, her er også et prægtigt udsyn til slottet.

 

I slotsøen er der en frodig vækst af anemoner, disse skønne vand blomster ligger og nyder solen i overfladen.

Se filmen om weekendturen til Frederiksborg Slot: 

 

Fra Hillerød siden kan man spadsere ind over voldgraven og komme ind i den indre slotsgård. Når man står her og kigger, fornemmer den storslået byggestil helt tæt på.

 

Før i tiden gik den gamle landevej gennem slottet, og her kørte dagligt mange biler gennem slottet. Nu er vejen lukket og man kan kun færdes til fods gennem slottet og parken.

 

Brygger Jacobsens sidste storartede gave til Frederiksborg Slot er Neptunbrønden (opsat 1888) i den ydre og løve brønden i den indre slotsgård. Neptunspringvandet er oprindeligt fra 1622, men blev taget som krigsbytte af svenske tropper i 1659. Neptunspringvandet blev rekonstrueret 1888 med afstøbninger af de oprindelige figurer af Adrian de Vries. Det er stadig et prægtigt syn foran slottet.

 

Mange steder på bygningerne er Christian den 4’s monogram. Her ved indgangen pryder det også denne bygning.

 

 

 

Hillerød er en by og købstad med 32.270 indbyggere og har et rigt handelsliv, i centrum er en dejlig gågade med masser af forretninger.

 

Der er også et stort udvalg af cafeer og restauranter, mange har i sommersæsonen udendørs servering og det gør hele gågade miljøet endnu hyggeligere.

 

Der er flere hyggelige steder hvor man kan sidde og hygge sig, på det lille torv i gågaden er en lille fontænemed flotte flyvende sølvfugle over.

 

Er vejret ikke rigtig med en, så kan man gå i shopping centeret Slots Arkaderne.

I SlotsArkaderne finder du masser af inspiration, oplevelser og gode tilbud. SlotsArkaderne har 60 butikker under ét tag, med førende danske og internationale brands til hele familien. SlotsArkaderne har en helt særlig stemning, ikke mindst på grund af arkitekturen, som er anderledes end de fleste storcentres, men også på grund af den hyggelige og intime atmosfære, der altid er at finde i SlotsArkaderne.

Centret ligger ud til gågaden i Hillerød og i gåafstand fra Frederiksborg Slot, Barokhaven og den flotte Slotssø. Dermed er SlotsArkaderne både en stor del af bymidten, men også af den smukke natur det omgives af.

Vi takker af for denne gang, men næste weekendtur er allerede i næste weekend, her skal vi ud og køre med en Caravelair campingvogn. Vi skal bo på  Marielyst Ny Camping, og vi skal se lidt på området og finde ud af hvad Falster kan byde på. Vi skal måske også lige en tur om Korsbæk Station.

Så husk at se med næste uge

Mange camping hilsner

Mads & Peer
Campingferie.dk

 

 

 

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk