default logo

Hobby 2018 – Nye modeller og mange nye detaljer

11. juni 2017


Fredag d. 9. juni 2017 præsenterede Hobby sit kommende 2018 program for den europæiske fagpresse. Og igen, i Hobbys 50 års jubilæumssæsonen, er der mange nyheder. Og der er nok at vælge mellem, og her får du nogle af dem vi så i fredags. Programmet er på 56 modeller. Hobby Ontour er på 4 modeller, De Luxe er på 12 modeller, De Luxe Edition er på 8 modeller, Excellent er på 13 modeller, Prestige på 11 modeller, Landhaus på 2 modeller, Premium er på 6 modeller og så kan du får tre forskellige Excellent Jubilæumsmodeller. På billedet ser du  jubilæumsmodellen Hobby Excellent 540 UL Anniversary Edition.


Hobby Excellent jubilæumsmodellerne får et ekstra højt udstyrsniveau som bl.a. omfatter Knott ETS Plus stabiliseringssystem, rangerhjælp Easydriver (mover), sølvfarvede alufælge, Hobbys 12 Volts uafhængighedspakke med batteristyring, Hobbys CI-BUS styresystem med TFT panel, dobbelt USB ladestik, mediepakke med LED fladskærm, tuner/modtager, satellitmodtager og DVD afspiller samt en Omnistor markise.


De nye 2018 modeller hedder Ontour 460 DL, De Luxe 515 UHK, Excellent 460 SFf, Excellent 560 LU, Prestige 560 LU, Prestige 720 KWFU og de tre jubilæumsmodeller hedder Excellent 540 UL, 560 CFe og 560 KMFe. Billedet viser den nye Ontour 460 DL som er indrettet med sidegruppe bagerst og enkeltsenge forrest.


Hobby Ontour er helt nydesignet i årgang 2018. Alle modeller er nu 220 cm brede og det nye interiør som hedder Cocobolo/Piquet Grau (grå) og polsteren kaldes Taiga.


Fem af de 12 nye De Luxe modeller er familieudgaver med køjer til børnene. Denne De Luxe 515 UHK har en sænkeseng til mor og far over siddegruppen bagerst og et børneværelse forrest.


Det gamle børneværelse med køjer og dinette forrest gør, når ”de gamle” kan sove over rundsiddegruppen, modellen ekstra børnevenlig. Hobby De Luxe Edition og Hobby Landhaus blev ikke vist frem på pressemødet. Dem får du at se når vi kommer til Düsseldorf sidst i august.


Sænkesengen har flere smarte detaljer. Når den er sænket har du f.eks. adgang til skabe og hylden over dem ved bagvinduet: Låsesystemet til hejseværket er nemt at betjene og i demomodellen var der monteret USB oplader ved hovedgærdet.


Hobby Excellent 2018 er andet end de tre jubilæumsmodeller. Den nye Excellent 460 SFf har en fritstående dobbeltseng i soveværelset. Den er 14 cm kortere end den Excellent 490 SFf som stoppede som model tilbage i 2014. Toiletrummet i 2018 udgaven er i øvrigt meget større end før. Det samme gælder for køleskabet.


Her ser du dinetten og soveværelset i Excellent 460 SFf.  Læg mærke til køleskabslågen. Den nye front hedder ”Fashion Grey” og findes i alle modeller. Excellent 460 SFf opvarmes i 2018 af den nye pladsbesparende Truma VarioHeat kabinevarmer.


Hobby Prestige 560 LU er en af de nye modeller. Den er ”vendt om” så soveværelset nu er placeret bagerst. Her ser du rundsiddegruppe og køkkenet i forenden.


I Prestige og Premium serierne er der bl.a. kommet ny vægbeklædning om køkkenvinduet. Læg også mærke til de lavt placerede kontakter og det nye design på overgangen mellem køkkenbordet og underskabet.


De høje hynder til venstre skal lægges oven på det lameludtræk som gør det muligt at rede op i hele vognens bredde, når det trækkes ud mellem enkeltsengene.


Hobby Prestige 720 KWFU er en helt ny indretning med børneværelse og badeværelse indrettet bagerst i vognen.


Bag køkkenblokkens vinkel er der en fransk dobbeltseng til mor og far.


Der er køjer på tværs og en bred siddeplads ved hovedgærdet og så et toiletrum. Overfor står der den sædvanlige håndvaskeblok og en separat brusekabine.


Hobby Premium serien fortsætter med de samme modeller som i 2017. Her ser du den nye Premium 560 CFe. Det skarpe øje vil bemærke en lille ændring forrest på siden.


For det franske soveværelse i modellerne 460 UFe, 495 UFe, 540 KMFe, 540 UFe, 560 CFe, 650 UMFe, 650 UKFe og 720 UKFe bliver spejlvendt. Så kan du nemlig tømme toilettet modsat forteltet. Og her ser du soveværelset i den nye Premium 560 CFe.

2018 – Hobby Excellent 540 UL Jubilæumsmodel Klik på og se videoen

I de kommende uger vil vi vise mere om de syv viste modeller. Allerede nu kan du se video af den nye jubilæumsmodel på vores YouTube kanal.

 

Tekst & foto: JPR
© www.campingferie.dk

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk