default logo

Ferie For Alle 2017 – Del 3 – Heine viser rundt

26. februar 2017


Torsdag aften kom der sne. Også ved Ferie for Alle, MCH Herning sneede det, men det kunne ikke holde teltcampisterne tilbage, det vides dog ikke om der blev overnattet i teltet. Velkommen til en dag hvor Heine Laursen viser rundt på Ferie for Alle 2017.


Fredag morgen strålede solen, men der var meget glat ude på campingområdet.


Præcis kl. 10.00, åbnede indgangen til messecenteret. Igen var der en lang kø som forventningsfuld ventede på at komme ind til Danmarks og Skandinaviens største camping- og Feriemesse.


Campingferie.dk har deres plads ved siden af Kabe standen (Peer Neslein kører nu i den mindste Kabe). Her er umiddelbart efter åbningen kommer mange campister og spørger om campingture og om hvordan det er at være campist året rundt. Mads Nielsen og Peer Neslein besvarer gerne de mange spørgsmål.


Nordkemi har som vanlig en salgsstand, Hans står med en flaske Spildevands-tankrens og Nenne står med en flaske Stærk kalkfjerner.


Her ses de to produkter i nærbillede. Tankrens vises, bl.a. fordi en campist havde problemer med afløbet i campingvognen, her blev det anbefalet at bruge Spildevands-tankrens. Næste dag fortalte campisten, at det var dét der skulle til, for at rense afløbet. Stærk kalkfjerner, har jeg selv gennem flere år brugt i såvel campingvogn som hjemme med godt resultat, produktet er udviklet på samme syre der findes i Coca-Cola, nemlig Fosforsyre.


Søren Olsen, indehaver af Sørens Camping i Herning har gennem 30 år ydet service til campister, ser her ud fra det nye Walker Atrium 300 i de nye farver, som kan leveres med stålrørsstel eller med glasfiberstænger.


Walker Atrium 300 stuen er indbydende med farvevalget, også Walker stolenes striber matcher.


Walker Atrium 300 er her opsat med nyheden Walker Patio solsejl, sidestykkerne er påsat med lynlås.


Camp2Go, Kim Sørensen og Ulla Lind Pedersen viser her de gode tilbud på en ferie på Bornholm, også for 50+. Se mere på www.camp2go.dk


Sne og isen blev i løbet af formiddagen forvandlet til vand ude på campingarealerne.


Skive Fjord Camping, en plads i udvikling, ny badebro, nye legeredskaber, pony skole m.m. og ikke mindst udsigten fra terrasserne ud over området.


Frigård Camping Kollund, nær den tyske grænse, oplev Sønderjylland og grænselandet, året rundt.


Feriepark Langeland med camping og hytter, henholdsvis Emmerbølle og Ristinge under samme ledelse.


Camping Mitte i Medelby, dansk værtspar Annette og Hans Lund, der gennem årene har gjort området kendt med turarrangementer også guidede busture med dansk guide. En campingplads med gode faciliteter, beliggende tæt på Flensborg.


Aarhus Camping, beliggende tæt på Aarhus i naturområdet ved Lisbjerg. En campingplads der gennem årene er forvandlet, med gode sanitære forhold, nye hytter m.m. en campingplads der kan anbefales at besøge og husk Aarhus er Europæisk kulturby 2017.


Flemming og Lene fra Storebælt Camping og Feriecenter er også i Herning for at hilse på kollegaer og se på nyheder. Den store hal med plads til 600 personer er nu færdig. Og allerede nu er 2017 kalenderen booket med flere arrangementer. Her er foredrag med Cecilie Frøkjær, Søs Egelind, koncerter med Johnny Logan, Kim Sjøgren, Kandis, Oktoberfest med tyrolerband og meget mere. Hele programmet kan ses på hjemmesiden www.storebaeltferiecenter.dk


DCK, Dansk Caravan Klub, er igen klar til at fortælle om glæderne ved at være på farten som campist. Kampagnetilbuddet til nye medlemmer, inkl. gratis campingkort for resten af 2017 er stadig gældende.


Jens Peter Olesen fra Jepotech er kommet med et nyt sortiment af 230 volts LED pærer. Konceptet kaldes LED Gruppen, og sortimentet består af egne LED pærer samt udvalgte tilbud på pærer fra Osram og Phillips. Se mere på www.billigled.dk


”Arrh. Er der ikke lige tid til en kop kaffe?” Rundt omkring er der forskelige salgsboder, og den rullende kaffevogn med Fagarolli kaffe får besøg hele dagen. Fagarolli kaffe er startet af italienske Christina i Sverige og med afdelinger i Danmark.

Tekst og foto: Heine Laursen & J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk

Relateret Artikler