default logo

Ferie For Alle 2017 – Del 2 – Ni personer i en campingvogn

25. februar 2017


Adria Alpina 663 HT er en rummelig egoistvogn med en ekstra stor siddegruppe. Fredag morgen, lige inden Ferie For Alle åbner, samler vi ni voksne Adria specialister og beder dem kommer med hen foran den udstillede Alpina 663 HT.


Efter at have taget billedet lokker vi dem ind i vognens siddegruppe, som er opdelt i en rundsiddegruppe med en sofa overfor. Det er selvfølgelig sjældent at der kommer så mange på besøg. Men der er ingen tvivl om at her er god plads.


Her ser du samme vogn uden Adria specialisterne. Her er også god plads når vognen er tømt igen.


Dagens anden campingvogn er den store Polar 730 TR LB som lige er kåret som bedste fastliggervogn i Sverige.


Forrest finder du en rummelig rundsiddegruppe. Her ekstraudstyret med sort læderbetræk.


Køkkenblokken er stor – rigtig stor.


Enkeltsenge og masser af overskabe i soveværelset.


Og et stort badeværelse med brusekabine, klædeskab og forbrændingstoilet.


Og nu får du lige et kik på fem af de autocampere som står i hallerne. Den første er denne nye Adria Matrix Premium M 670 SL, en camper med sænkeseng over siddegruppen.


Rundsiddegruppen er stor og indrettet med et bord som kan skydes frem og tilbage efter behov. Adria Matrix kan ses på Autocamp’s stand.

Næste camper er en Bürstner Elegance 840 G. En af de helt store med tre aksler.


Siddegruppen i Elegance 840 G er så stor at her er god plads til seks voksne. Den kan ses på Vendelbo Vans stand.


Carado T 447 er indrettet med en stor siddegruppe forrest og enkeltsenge over en hækgarage bagerst.


Her er L-siddegruppe, masser af overskabe og lækkert lys i hele vognen. Carado kan ses på PB Autocampers stand.


Denne Carthago Chic C-Line I 50 er rigtig godt udstyret og fyldt med smarte detaljer.


Bordet i den store siddegruppe kan rykkes rundt efter behov. Carthago kan ses på Dancampers stand.


Sidste Camper er denne Rapido 8090 dF, en gammel kending der her kommer i en opdateret udgave.


Her ser du et kik bagud fra passagersædet. Bordet kan selvfølgelig foldes ud til dobbelt størrelse.


Hvis du besøger Ferie For Alle finder du Campingferie i området med de nye KABE modeller. Du kan møde os på standen mellem 10 -12 og 14- 16.

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk

Relateret Artikler