default logo

Autocamper fra Ferie-Fritid-2017 – Knaus Sun I 900 LEG

29. januar 2017


Dagens Knaus Sun I 900 LEG er sat til salg hos PB Autocamper i Allingåbro på Djursland. Vi har fotograferet den på Ferie-Fritid 2017 i Odense. Mon ikke den også kan ses på Ferie for Alle i Herning.

Interessen for de store Linere autocampere er stigende. Især de linere som vejer omkring 5 tons. I dén størrelse skal man sjældent tænke på om der nu er lasteevne nok, når al favoritudstyret er monteret.

Knaus Sun I 900 LEG har en totallængde på 882 cm, bredden er 234 og højden 294 cm. Totalvægten er 5.000 kg og køreklar vægt 3.950 kg, plus vægten af evt. udstyr. Her er fire faste sovepladser. To i sænkesengen forrest og to i enkeltsengene bagerst. Knaus Sun I serien er på to treakslede I 900 modeller og tre I 700 modeller på to aksler.  Alle modeller er bygget på et lavramme chassis, har en dobbeltbund på 30 cm og begge I 900 modeller har Alde centralvarme.


Kikket bagud fra passagersædet vise en elegant og ekstra rummelig camper.


Den solide indgangsdør har vindue, knager og affaldspand. Der er plads til to på sofaen ved siden af døren.


Her er 7 – 8 siddepladser om bordet. Bordet kan vendes og drejes efter behov.


Størrelsen af camperen giver mulighed for store og rummelige overskabe.


Udover en vitrine med lys og spejl er der et skab med apotekerudtræk ved døren.


Køkkenblokken er bred og med store dybe skuffer. Læg også mærke til det elegante lyskoncept med lys i alle højder.


På køkkenbordet er der god plads omkring de tre kogepladser og den dybe køkkenvask.


Læg mærke til krogene til viskestykker. Friskvandskapaciteten er på godt 200 l og spildetanken rummer op til 170 l.


I dørsiden står der et køleskab på 190 l med bageovn der også kan grille ovenover. Den separate fryser rummer 28 liter og køleskabet har automatisk energivalg.


Sengene i soveværelset har et madrasmål på 203 x 85 cm. Der er overskabe, småtingshylde og kontakter ved hovedgærdet, tagluge og åbne overskabe langs siderne.


I Venstre side er der et klædeskab med bøjlestang under fodenden. Overfor er der dybe skuffer.


De skrå hylder over vinduet og den runde lofts afslutning (som har indbygget lys) bidrager til et eksklusivt look.


Toiletrummet er todelt med toilet og klædeskab i den ene og brusekabine og håndvask i den anden side. Der kan selvfølgekig lukkes af til opholds- og soveafdelingerne.


Der er god plads ved håndvasken. Brusekabinen har tagluge, 2 hylder og et avanceret brusehoved.


Lugen til den store hækgarage måler 100 x 120 cm. I den modsatte side måler den 114,5 x 95 cm. Her er to skinner med fastgørelsesbøjler og hylder på bagvæggen.


Der er plads til en 32 tommers skærm imellem siddegruppe og køkkenblok.
Se info om Knaus Sun I Her: AC-2017-DK-Knaus-Sun-I-Data-v1


Der er indrettet en stor opbevaringsboks i gulvet foran køkkenblokken.
Se de tekniske data for Knaus SUN I serien (på tysk)her: AC-2017-DE-Knaus-Sun-I-Technischen-Daten-v01

Denne viste model er sat til salg hos PB Autocamper i Allingåbro. (www.pb-autocamper.dk)

Se mere om Knaus autocampere på www.knaus-autocamper.dk
Tekst og foto: JPR
© www.campingferie.dk  og www.autocamper-nyt.dk