default logo

Caravan Salon 2016 – del 23 – Nye Kampa fortelte

05. december 2016

2016-22-01-rally-air-pro-390

Kampa 2017 programmet er både stor og varieret. Tyngden ligger på de velkendte AIR telte med luftstænger som er blevet meget populære i Danmark. Dagens første model, Kampa Rally Air Pro 390 Plus med det åbne anneks, er en af årets nyheder.  Tillægsnavnet Pro fortæller at teltet er syet i Kampas egen Weathershield tekstil, der i 2017 har fået forbedret coatingen med ekstra UV beskyttelse. Den almindelige Weathershield tekstil fra 2008 har også fået en fornyet coating i 2017.  Rally Air Pro 390 Plus har et bundmål på 580 x 250 cm. Du vælger selv om annekset skal ligge til højre eller venstre for opholdsmodulet.  Annekset kan selvfølgelig lukkes helt af som resten af teltet.

2016-22-02-revo-zip-markisesider-01

Kampa Revo ZIP Privacy Room er en ny posemarkise som kan fås i to udgaver.  Her ser du den ene, Revo ZIP Privacy Room som har sider og front. Den får i syv forskellige bredder fra 200 til 450 cm. Du kan også få en udgave uden sider som hedder Revo ZIP, som fås i seks forskellige bredder fra 240 til 450 cm. Til begge udgaver fås en solskærm som sikrer skygge i fronten.  Solskærmen fås i fire modeller fra 240 til 380 cm.

2016-22-03-classic-air-380-expert

Kampa Classic Air 380 Expert er et nyt fortelt som var med på årets sommerkaravane. Det har sider i et nyt Weathershield materiale med åndbare tekstiler i akryl. Det fås i to udgaver som har et bundmål på 300 x 240 og 380 x 240 cm.

2016-22-04

Som ekstraudstyr til Classic Air 380 Expert kan du få to forskellige annekser. Det ene er det traditionelle ”Højt anneks” og det andet hedder ”Vinterhave” som har sider, gavl og tag med store vinduer. I begge annekser kan der monteres indertelt og de har begge et bundmål på 180 x 200 cm.

2016-22-05-ace-air-pro-300

Kampa Ace Air Pro 300 er det mindste af de tre modeller i serien. Kampa selv kalder det for Europas populæreste fortelt. I 2017 udgaven er der kommet små forbedringer. Som ekstraudstyr kan du både får et anneks med almindelige stænger og et anneks med luftstænger.

2016-22-06

Alle Ace Air Pro modeller (300, 400 og 500) har en dybde på 300 cm. Og begge annekser har et bundmål på 180 x 220 cm.

2016-22-07-ace-air-pro-500

Her ser du et interiørbillede af Kampa Ace Air Pro 500. Læg mærke til at der er tre frontpaneler.

2016-22-08-fiesta-air-pro-350

Kampa Fiesta Air 350 Pro er det mellemste af de tre modeller i serien. De har alle en dybde på 275 cm og en bredde på henholdsvis 280, 350 og 420 cm. Bredden er lig modellens navn. Front og sidestykkerne på Fiesta Air Pro kan lynes af. Du kan få anneks og solsejl som ekstraudstyr. Annekset er inkl. indertelt.

2016-22-09-frontier_air-800

Kampa Frontier Air Pro 800 var af naturlige grunde ikke taget med på udstillingen. Frontier Air Pro 800, der er baseret på Ace Air Pro modellen, har nemlig en bredde på hele 800 cm. Så det passer kun på de helt store campingvogne. Der er fem paneler i fronten, og gavlene har et bagstykke som går ind langs campingvognens sider.

2016-22-10

Bundmålet på Frontier Air Pro 800 er på 800 x 300 cm. Som ekstraudstyr kan du få et indertelt med et bindmål på 190 x250 cm. Gardinerne er monteret i en skinne, gulvtæppe og termoloft fås også som ekstraudstyr.

2016-22-11-pop-290-air-pro

Kampa Pop 290 Air Pro er et luftfortelt designet til Eriba Touring Familia modellerne. Tilsvarende findes der Pop 260 Air Pro til Touring Puck, Pop 340 Air Pro til Touring Triton og Pop 365 Air Pro til Touring Troll modellerne. Kampa Pop Air Pro modellerne har stort set de samme udstyrsdetaljer som Fiesta Air modellerne.

2016-22-12

Her ser du Kampa Pop 290 Air Pro indefra. Læg mærke til det åbne frontpanel.

2016-22-13-udstyr

Gennem årene er der kommer rigtigt meget udstyr som er konstrueret med behovene for de forskellige Kampa modeller. Her kan du se stolen gennem vinduer, bordet, det smarte gulvtæppe, de forskellige pumper (både mekaniske og elektriske), inderhimmel, teltposer, støttestænger og meget mere.

2016-22-14-sabrelink

Kampa Sabre Link er et nyt LED lyssæt som er let at montere og betjene. Der er 150 LED lys i +ét panel og du kan sætte op til tre paneler sammen til én lang lysskinne.

2016-22-15

Kampa Sabre Link monteres over vinduerne. Lyspanelerne kan serieforbindes og der findes en fjernbetjening så du ikke skal du behøvet at lede efter el-kontakten. Lyset kan justeres i styrke og der er 5 m kabel i et startsæt. Kampa Sabre Link passer til alle Kampas 2016 fortelte og fremad.

2016-22-16-mobler

Du skal også lige have et kik på nogle af de smarte Kampa Møbler. Her ser du et sæt inde i et Kampa Motor Fiesta Air 350 telt som kan blive stående tilbage på enheden mens du kører tur i nærområdet.

2016-22-17-motor-ace-air-400

Kampa Motor Rally Air Pro 260 er fabrikken mest populære telt til autocampere. Det har to frontpaneler og fås i to størrelser med et bundmål på 260 x 250 cm og 390 x 250 cm. Begge modeller fås i varianterne L, der passer autocampere med en skinnehøjde på 250 til 265 cm. XL med en skinnehøjde på 265 til 280 cm og XXL med en skinnehøjde på 280 til 295 cm.

2016-22-18

Motor Rally Air Pro 260 har ét oppustningssted, frontstykker som kan åbnes og sidestykker som kan tages af og som giver mulighed for montering af et anneks (ekstraudstyr). Det har to vulster på 4 og 6 mm og leveres med håndpumpe m.m.

2016-22-19-motor-rally-air-pro-260

Kampa Motor Ace Air 400 er fabrikkens luksusmodel som har det mest omfattende udstyr. F.eks. er der ovenlysvinduer, gardiner på skinne og mulighed for at lyne alle paneler af. Som ekstraudstyr kan du få myggenet til frontstykkerne, inderhimmel, solsejl og anneks til gavlstykkerne.

2016-22-20

Motor Ace Air 400 har et bundmål på 400 x 300 cm og fås udover i L, XL og XXL varianterne også som XXXL til autocampere med en højde på 295 til 310 cm. Annekset har et bundmål på 180 x 220 cm.

2016-22-21-motor-fiesta-air-350
Kampa Motor Fiesta Air Pro 350 har et bundmål på 350 x 275 cm. Bundmålet af slusen måler 350 x 90 cm. Der er to tværvendte luftkanaler og det kan stå alene hvis du vil køre en tur med camperen alene.

Se mere om Kampa fortelte på www.campingagenten.dk/kampa.html

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© 2016 Campingferie.dk / Autocamper-nyt

 

 

 

 

Relateret Artikler