default logo

Caravan Salon 2016 – del 15 – Roadcar 2017 Fleksible fritidsvogne

20. oktober 2016

2016-15-01-roadcar-r-540-01
2017 er årgang 2 for de populære Roadcar fritidsbiler. Både i Danmark og resten af Europa har der været rift om de tre modeller. Deres popularitet skyldes både en voldsom interesse for konceptet i almindelighed, og i den måde Roadcar valgt at udbyde bilerne med et fornuftigt grundudstyrsniveau og meget gode muligheder for individuel tilpasning.

Priserne starter ved 457.000 kr + levering for denne Roadcar R 540, de mindste af de tre modeller. Dertil skal du huske at lægge prisen for en Chassis Pakke (23.100 kr) og en Basic-Pakke (14.500 kr) samt evt. opredning i siddegruppen (4.327 kr). Der er masser af andre udstyrsmuligheder, så tjek på hjemmesiden og hos forhandleren før du bestiller. Men ellers er du også køreklar til at rulle ud på de Europæiske landeveje.

2016-15-02
Roadcar R 540 har 4 selepladser, 3 sovepladser og 4 siddepladser om bordet. Opredning i siddegruppen (ekstraudstyr) måler 180 x 88 cm.

2016-15-03
Kikket bagud viser en camper med toiletrum bag siddegruppen og en tværvendt dobbeltseng bagerst.

2016-15-04
Køkkenbordet har tre kogepladser sammenbygget med køkkenvasken.

2016-15-05
Køkkenblokken står i døren er indrettet med et kompressorkøleskab på 80 l inkl. 7,9 l frostboks ”i gavlen.” Der er køkkenskuffe og køkkenskab bagerst. Læg også mærke til et lille hjælpetrin til at komme op i sengen.

2016-15-06
Den tværvendte dobbeltsengen bagerst i vognen har et madrasmål på 198 x 130 cm. Der er overskabe i begge sider.

2016-15-07
Toiletrummet står bag siddegruppen og er indrettet med klaphåndvask, toilet og brusemulighed. Billedet til højre er et pressefoto. Ferskvand og spildevandskapaciteten er på 120 og 92 l. Roadcar R 600 er standardudstyret med en Truma Combi4 boiler.

2016-15-08
Der er gaskasse i skabet til venstre og magasin med adgang gennem et låg til højre. Roadcar R 600 har en udvendig længde, bredde og højde på 541, 205 og 258 cm og akselafstanden er på 404 cm. Vægt i køreklar stand og totalvægt er på 2.733 og 3.300 kg.

2016-15-09-roadcar-r-600
Roadcar R 600, her fotograferet i Elmia, er mellemste model med en længde på 6 m. Den ekstra længde er brugt til at placer et opbevarings- og klædeskab bag siddegruppen, en bredere seng og en større køkkenblok.

2016-15-10
Roadcar R 600 4 selepladser, 4 siddepladser om bordet og 3 sovepladser. Opredning i siddegruppen, som er ekstraudstyr, måler 180 x 88 cm.

2016-15-11
Læg mærke til skabet bag dobbeltsædet.

2016-15-12
Køkkenblokken har fået et ekstra skab bagerst. Kompressorkøleskabet er den samme model på 80 l inkl. 7,9 l frostboks. Læg mærke til den praktiske knage til viskestykker o. lign.

2016-15-13
Køkkenbordet med ekstra plads om komfur/køkkenvask. Ferskvand og spildevandskapaciteten er på 120 og 92 l. Roadcar R 600 er også standardudstyret med en Truma Combi4 boiler.

2016-15-14
Den store myggenetdør er en del af Basic pakken. Toiletrummet står bag siddegruppen og er indrettet med klaphåndvask, toilet og brusemulighed.

2016-15-15
Bruseforhænget går hele vejen rundt (360 grader).

2016-15-16
Dobbeltsengen bag i vognen har et madrasmål på 198 x 143 cm. Her er madrassen foldet sammen og bunden klappet så der kan stå stor bagage. Skal du have lange ting med, kan pladen mellem seng og opholdsrum kan tages af.

2016-15-17
Forrest i sengemagasinerne er der åbne hylder til rejsebagage. Roadcar R 600 har en udvendig længde, bredde og højde på 600, 205 og 258 cm og akselafstanden er på 404 cm. Vægt i køreklar stand og totalvægt er på 2.773 og 3.300 kg.

2016-15-18-roadcar-640
Roadcar R 640 er den største model i programmet. Den har samme opholdsafdeling som & 600 men med enkeltsenge i soveværelset.

2016-15-19
Roadcar R 640 har også 4 selepladser, 4 siddepladser om bordet og 3 sovepladser. Opredning i siddegruppen, som er ekstraudstyr, måler 180 x 88 cm.

2016-15-20
Et kik ned gennem vognen.

2016-15-21
Køkkenblokken er megen til den i R 600. Her ser du køleskabet og bestikskuffen. Kompressorkøleskab er på 80 l inkl. 7,9 l frostboks ”i gavlen.”

2016-15-22
Køkkenbordet.

2016-15-23
Et kik ind i toiletrummet og skabet over klædeskabet. Ferskvand og spildevandskapaciteten er på 120 og 92 l. Roadcar R 640 er også standardudstyret med en Truma Combi4 boiler.

2016-15-24
Enkeltsengene bag i vognen har et madrasmål på 191 og 181 x 64 cm. Alternativt kan der redes op i hele vognen bredde med et mål på 198 x 191/181 cm.  Roadcar R 640 har en udvendig længde, bredde og højde på 637, 205 og 258 cm og akselafstanden er på 404 cm. Vægt i køreklar stand og totalvægt er på 2.821 og 3.500 kg.

2016-15-25
Her kan du se de tre modeller ved siden af hinanden. Stregterningerne er ikke proportionelle. Du kan se mere om Roadcar på www.fritidsbiler.dk  og http://roadcar-mobile.de/da

Roadcar sælges i Danmark af:
PointBiler i Haslev (http://pointbiler-haslev.dk)
CampingParken Herning A/S (www.campingparken.dk)
Vendelbo Vans i Aars (www.vendelbo-vans.dk)

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© 2016 Campingferie.dk

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk