default logo

Caravan Salon 2016 – del 13 – Bürstner autocampere 2017 – 30 års erfaring

12. oktober 2016

2016-13-01-ixeo-time-it-726-g-e30
Bürstner autocampere holder I 2017 30 års fødselsdag. Det fejrer fabrikken med en række Edition 30 jubilæumsmodeller. Edition 30 fås i serierne Ixeo Time, Nexxo, Travel Van og Viseo.  Èn af jubilæumsmodellerne er denne Bürstner Ixeo Time IT 726 G – Edition 30. En velkendt model som er ekstraudstyret med en stor Edition 30 jubilæumspakke. Hvor omfattende kan du se sidst i artiklen. Bürstner Ixeo Time IT 726 G Edition 30 er indrettet med sænkeseng over siddegruppen og enkeltsenge over en hækgarage bagerst.

2016-13-02
Camperen har 4 selepladser, 5 sovepladser og 4-5 siddepladser om bordet. Siddegruppe og førersæder er alle betrukket i et særligt jubilæumspolster. Opredning i siddegruppe måler 211 x 151/141 cm. Sænkesengen ovenover har et madrasmål på 200 x 138 cm

2016-13-03
Køkkenblokken er i vinkel og køleskabet, der rummer 145 l inkl. 15 l fryser, står i samme side.

2016-13-04
Toiletrummet står i dørsiden med en brusekabine integreret i designet. Man skal bare svinge væggen med vask og spejl til venstre, så er den klar. Ferskvand og spildevandskapaciteten er på 120 og 90 l. Camperen er standardudstyret med en Truma Combi6 CP Plus. El-stav er ekstraudstyr. Elektrisk gullvarme og ALDE Centralvarme er også en mulighed.

2016-13-05
Enkeltsengene bag i Ixeo Time IT 726 G Edition 30 har et madrasmål på 195 x 80/61 og 192 x 80 cm. Bürstner Ixeo Time IT 726 G Edition 30 har en udvendig længde, bredde og højde på 749, 230 og 298 cm og akselafstanden er på 430 cm. Den viste model er kommet til Danmark med lyst betræk og kan ses hos Vendebo Vans.

2016-13-06-lyseo-t-690-g
En anden af de store 2017 nyheder er den nye serie Bürstner Lyseo, som både fås som delintegreret og som alkovemodel. Bürstner Lyseo T 690 G, som er kommet hjem, er indrettet med enkeltsenge over en hækgarage bagerst.

2016-13-07
Lyseo T 690 G har 4 selepladser, 4 (5) sovepladser og 5 siddepladser om bordet. Den sidste siddeplads er en fast monteret puf som står lige bag passagersædet. Opredning i siddegruppe måler 210 x 115/86 cm. Sænkeseng, der ikke er vist i denne model, fås som ekstraudstyr og har et madrasmål på 200 x 135/125 cm

2016-13-08
Kikket bagud viser en camper med lyst interiør, et todelt køkken og høje senge over hækgaragen. Køleskabet overfor køkkenblokken rummer 142 l inkl. 10 l fryser.

2016-13-09
Toiletrummet er indrettet så håndvask og spejle kan drejes mod venstre når der skal bruses. Ferskvand og spildevandskapaciteten er på 120 og 90 l. Lyseo T 690 G er standardudstyret med en Truma Combi6 CP Plus. El-stav er ekstraudstyr.

2016-13-10
Enkeltsengene over hækgaragen har et madrasmål på 199 x 80-63 og 190 x 80 cm. Bürstner Lyseo T 690 G har en udvendig længde, bredde og højde på 699, 230 og 295 cm samt en akselafstand på 404 cm.

2016-13-11-brevio-t-641
De fleste autocampermærker, også Bürstner, har en eller flere serier af autocampere indrettet i kassevogne. Bürstner har derudover en serie, Brevio, hvor autocamperne kun er 210 cm brede (bare 5 cm mere end kassevognene) og designet som en traditionel delintegreret camper. Brevio T 600 har bagerst en fast seng, som selvfølgelig kan klappes op efter behov. De tre andre modeller har alle sænkeseng bagerst udover den daglige indretning. Derudover har alle modellerne en stor hækdør, så der kan åbnes op for hele bagenden. Bürstner Brevio T 641 er den ene af de to store Brevio modeller. Den er indrettet med en sænkeseng over det store lasterum bagerst.

2016-13-12
Siddegruppen forrest minder størrelsesmæssigt meget om dem som findes i kassevognene. Selvfølgelig med lidt mere plads på grund af karosseriformen. Opredning i siddegruppe måler 150 x 100/60 cm. T 641 har 4 selepladser, 3 sovepladser samt 4 siddepladser og en puf om bordet.

2016-13-13
Køkkenblokken, der har to kogepladser, står i dørsiden. Køleskabet rummer 104 l inkl. 10,5 l fryser.

2016-13-14
Toiletrummet står i dørsiden og brusemulighed indrettes ved at svinge håndvasken til venstre. Ferskvand og spildevandskapaciteten er på 100 og 90 l. Brevio T 641 er standardudstyret med en Truma Combi4 CP Plus. Alternativt kan du få en Truma Combi6 med el-stav som ekstraudstyr.

2016-13-15
Her ser du lasterummet som let rummer cykler og andet stort rejsegods. Sænkesengen oppe under loftet har et madrasmål på 187 x 191/183 cm. Bürstner Brevio T 641 har en udvendig længde, bredde og højde på 653, 210 og 275 cm og akselafstanden er på 380 cm. Den viste model vil komme til Danmark.

2016-13-16-b-t-646
Bürstner Brevio T 646 har samme grundlæggende indretning som Brevio T 641. Den største forskel er, at bagerst i T 646 er der en siddegruppe under sænkesengen. Og i køkkenet er der et større køleskab.

2016-13-17
Her er også 4 selepladser, 4. alternativt 6 sovepladser samt 4 siddepladser og en puf om bordet. Opredning i siddegruppe måler også 150 x 100/60 cm.

2016-13-18
Her ser du køkkenbordet. Køleskabet står i et højt skab ved siden af køkkenblokken. Det er på 142 l inkl. en 15 l fryser.

2016-13-19
Opredning i siddegruppen bagerst måler 194 x 154 cm. Bemærk at der er TV ophæng over klædeskabet til venstre.

2016-13-20
Sænkesengen ovenover måler 188 x 148 cm. Begge senge er på tværs af kørselsretningen.
Bürstner Brevio T 646 har en udvendig længde, bredde og højde på 653, 210 og 275 cm og akselafstanden er på 380 cm.

2016-13-21-elegance-2017
Bürstner Elegance 2017
Vi slutter af med et kik på de ekstra luksuriøse helintegrerede Elegance I modeller. I år kommer der bestilt en Elegance I 840 G hjem til Danmark. Den model fandtes desværre hverken i Düsseldorf eller Elmia. Derfor har jeg valgt at vise billeder fra Elegance I 910 G, der stort set har helt samme indretning. Kun siddegruppen er ca. 30 cm længere i 910 modellen. Læg mærke til at der er tre aksler på den store camper.

2016-13-22
Kikket bagud i Elegance I 840 G viser et elegant match mellem lyst og mørkt og masser af plads. Sænkesengen over førersæderne måler 197 x 137 cm. Her er 4 selepladser, 4 sovepladser samt 6 – 7 siddepladser om bordet.

2016-13-23
Værsgo, her er der plads nok for de fleste. Køleskabet der står overfor den store køkkenblok rummer 160 l inkl. 30 l fryser. Toiletrummet er indrettet med brusekabine, klædeskab, stort toiletbord med håndvask og toilet. Det hele kan skærmes af til ét rum med skydedøre ti begge sider. Ferskvand og spildevandskapaciteten er på 160 og 100 l. elegance I 840 G er standardudstyret med ALDE centralvarme og varmeveksler for ALDE.

2016-13-24
Enkeltsengene over hækgaragen bagerst måler 202 x 85/76 og 195 x 89/73 cm. Bürstner Elegance I 840 G har en udvendig længde, bredde og højde på 861, 235 og 295 cm og akselafstanden er på 470/80 cm. De samme tal for Elegance I 910 G er 891, 235, 295 og 470/80 cm

Bürstner autocampere sælges i Danmark af www.vendelbo-vans.dk

Du kan se mere om de nye Bürstner autocampere på www.buerstner.com/dk

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© 2016 Campingferie.dk

Bürstner Edition 30 udstyr
Edition 30 udstyret er ret omfattende. Det består bl.a. af:
– 2.3 l. Mjet turbodiesel motor på 130 HK der er EURO 6 godkendt
– Lavprofil chassis med bred sporvidde på bagaksel
– Forreste kofanger lakeret samme farve som sideskørter
– Kølergrill i blankt sort design
– LED-kørelys og specialforlygter
– Forlygter med sort lacerate
– ESP inkl. ASR, Hill Holder og Traction Plus
– 16 tommer alufælge
– Kombi udtag med 12 V, 230 V og antennekabel
– Opvarmede og elektrisk justerbare sidespejle
– Tag i glasfiberforstærket plast
– Skyroof-ovenlysvindue
– Låsbare serviceluger
– 70 cm bred “Premium XL” indgangsdør
– Nedsænket indstigningstrin
– Karm-vinduer
– Garagedør i begge side i T 710 G og T 726 G)
– Markise med indbygget LED-lys 3,0 hhv. 4,0 m – hvid

Indvendigt er der pilot førersæder med samme betræk som i siddegruppe
– Airbag for både fører og passager
– Multifunktionsrat
– Fartpilot
– Instrumentpanel i aluminium-look og “krom ringe”
– Rat og gearknop med læderbetræk
– Multimedie-system med indbygget navigator og bakkamera
– Remis mørkelægningsgardiner i førerhus,
– Manuel aircondition med partikelfilter i førerhuset

Bodelen er bl.a. udstyret med:
– Interiør i Ginger Teak med højglanspolerede låger
– Midi Heki ovenlysvindue
– Ståhøjde på mindst 197 cm
– Specielle “Edition 30” tekstiler (Rio Ferra eller Rio Havana)
– Elektrisk drevet sænke-seng med madrasbetræk over siddegruppen
– To dekorative puder
– Fladskærmsholder
– 145 l køleskab inkl. 15 l fryser
– Truma Combi 4 opvarmning

Relateret Artikler