default logo

Caravan Salon 2016 – del 9 – Knaus 2017 – Starten på en ny tid?

28. september 2016

2016-09-01-sw-590-fus
Kun historien kan dømme om årgang 2017 bliver starten på en ny tidsregning hos tyske Knaus. Men grunden er lagt, for hurtige forbrugere nu kan købe den nye Knaus Travelino. Der er allerede viste og skrevet en del om den, så du får kun et par hurtige kik sidst i dagens beretning.  Men spændende bliver det – Meget spændende.

Vi starter i stedet for med et par kik på den nye og opdateret Knaus Südwind, en nærmest ikonisk serie som ”altid har været der.” Eller i det mindste så langt tilbage som de fleste kan huske. Knaus fortæller, at den nye Südwind hernede er fornyet både ude og inde. I dag starter vi med denne Knaus Südwind 590 FUS Silver Selection, en rigtig lækker og komfortabel egoistvogn med god plads til besøg af naboer og gæster. Det tyske Knaus købere får udvendigt nye blå stafferinger. I Skandinavien fortsætter Knaus med den koksgrå og sorte variant.

2016-09-02
Bag i Südwind 590 FUS Silver Selection finder du den velkendte store siddegruppe med rigtig god plads på alle fire sider af bordet. Dekor og de lyse kontraststriber er fornyet i nye mønster og nye toner. Bordpladen er også fornyet.

2016-09-03
I det store køkken er der masser af plads i skabe og skuffer. Her er selvfølgelig plads til en gas bageovn hvis det står på ønskesedlen. Læg også mærke til bordpladen som går lidt ud over sengen. Silver Selection udstyret giver modellen et højt standardudstyrsniveau. Silver Selection pakken består bl.a. Knaus Plus pakke (myggenetdør, HEKI II tagluge og stabilform støtteben), udv. glatte sider, vægtforhøjelse, alufælge, trækstangsafdækning, El-gulvvarme, springmadrasser og ambiente belysning, lameludtræk ved enkeltsenge, 190 l køl (hvis muligt), radioforberedelse, CD-MP3-Radio, 2 USB stik m.m.

2016-09-04
Den franske seng har et madrasmål på 192 x 153 cm. De lyse striber på overskabene i køkken og soveafdeling er blevet breder i forhold til sidste årgang. Den indvendige længde i Südwind 590 FUS Silver Selection er på 590 cm.

2016-09-05-k-sw-se-460-eu
Dagens anden Südwind Silver Selection model er den populære Südwind 460 EU, den mindste model med enkeltsenge. I 2017 er der kommet et brederes vindue i døren.

2016-09-06
På hyndesiden er der komme fire nye varianter hvor to af har den smarte Active-Line hyndestoffer som er vand- og olieafvisende, er ekstra rengøringsvenligt, er fugtafvisende og så kan de fleste pletter fjernes med en fugtig klud. Opredning i siddegruppen bagerst måler 198 x 107 cm.

2016-09-07
I køkkenblokken finder du det velkendte gaskomfur og den ekstra dybe køkkenvask og en bordplade i nyt mørkt design. Læg mærke til at der er LED lys både under overskabet og bordpladen. Køleskabet under bordet rummer 108 liter.

2016-09-08
Toiletrummet er enkelt, stilfuldt, praktisk og let at bruge. Brusemulighed er ekstraudstyr.

2016-09-09
Enkeltsengene er begge 85 cm brede og henholdsvis 193 og 181 cm i længden. Der er mulighed for opredning i hele vognens bredde. Det er ikke til at på disse udstillingsmodeller, men der er også kommet nyt design på gulvbelægningen. Den indvendige længde i Südwind 460 EU Silver Selection er på 490 cm.

2016-09-10-lifestyle-490-l
Vi tager et sceneskift over i den nye Knaus Lifestyle 490 L. En lidt mindre udgave for singler og parret som rejser alene. Udvendigt ser den ud som de andre Knaus modeller, men indvendigt…

2016-09-11
… er der pokker til forskel. Lige inden for døren finder du et køkken som er opdelt på hver sin side af indgangen. Køleskabet på 148 liter står ved siden af køkkenvasken. For enden er der indgang til toiletrummet og et stort klædeskab over vognen varmeovn.

2016-09-12
I toiletrummet er der ekstra god plads til bruseudstyret som er ekstraudstyr.

2016-09-13
I stuen, forrest i vognen, finder du en bred vinkelsofa, Knaus kalder det for en Loungesofa, som kan redes op til en dobbeltseng med et madrasmål på 212 x 160 cm. Der er praktiske LED lys under de store og rummelig overskabe.

2016-09-14
Mellem køkken og sofa er der et højt bord, Knaus kalder det for en bar, med bænk og to barstole. Her er der både mulighed for at spise, hygge, spille og arbejde. Find selv på mere. På væggen overfor er der to panoramavinduer med en siddebænk under. Den indvendige længde i Lifestyle 490 L er på 490 cm.

2016-09-15-k-sport-500-kd
Knaus Sport 500 KD er eneste nye 2017 model i serien. Den er indrettet med dobbeltseng på tværs forrest, siddegruppe, køkken og bagerst køjer på langs overfor et store toiletrum.

2016-09-16
Her ser du siddegruppen som kan redes op til en ekstra seng som måler 193 x 95 cm.

2016-09-17
Køleskabet på 189 l er ekstraudstyr. Køjerne på langs er begge 70 cm brede og måler 192 og 190 cm i længden. Tre køjer er også muligt som ekstraudstyr.

2016-09-18
Kikket fra køjerne og fremad viser en vogn med masser af skabe og mulighed for at indrette en småbørnslegeplads på den store dobbeltseng forrest. Madrasmålet er på 207 x 135/106 cm. Magasinet under den kan nås både indefra og gennem en stor serviceluge i dørsiden. Den indvendige længde i Sport 500 KD er på 632 cm.

2016-09-19-travelino
I starten lovede jeg billeder af den epokegørende Travelino. Den er bygget på et ultralet chassis og har i Tyskland en egen- og totalvægt på 650 og 750 kg. De modeller som kommer til Danmark får alle en 900 kg aksel og en lasteevne på ca. 250 kg. Den nuværende udgave bygges kun i 300 eksemplarer, men på sigt vil den epokegørende teknologi glide ind i de andre seriers vogne.

Knaus beskriver selv projektet således;
”TRAVELINO fra KNAUS har en utrolig let opbygning helt uden træskelet. KNAUS TRAVELINO er et bevis på, at hvor der en vilje, er der en vej. KNAUS teamets vilje er urokkelig, ligesom den specielle letvægts fiberramme, det dynamiske PowerAxle chassis og med ultralydsteknologi* formsvejsede møbler indvendigt.

Vi har fremstillet, designet, udformet, konstrueret og konkretiseret. Resultatet heraf er starten på en ny æra inden for campingvogne. Hvis en vision sættes i produktion, så er alle signaler indstillet på revolution. Og det er kun begyndelsen.”

2016-09-20
Knaus Travelino måler indvendigt 402 cm og totallængden er på 519 cm. Bag i vognen finder du denne smarte siddegruppe med det nye limede interiør med indbygget LED lysbånd. Opredning i siddegruppen her måler 192 x 121/99 cm. I hjørnet er der et toiletrum.

2016-09-21
Forrest i vognen er der en vinkelsiddegruppe som var redt op i begge de udstillede modeller. Madrasmålet er på 199 x 149/125 cm. Flot i en vogn som er så lille. Den indvendige højde er på 198 cm.

Der er ingen grund til at omskrive Knaus gode og informative Travelino brochure. Du kan selv læse den her: Knaus Travelino

Du kan læse mere om Knaus 2017 (og de nye Knaus Südwind Scandinavian Style modeller) her: www.knaus.dk

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© 2016 Campingferie.dk

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk