default logo

Elmia Husvagn Husbil 2016 – del 3 – Polar: Ny serie og nye modeller

13. september 2016

elmia-16-3-01-p-590-cth-se
Polar udvider 2017 programmet med 14 nye modeller og en nye serie i forhold til årgang 2016. I 2017 har alle serier navn efter den indvendige længde og den nye serie hedder derfor Polar 650 og er den største serie på én aksel. De små serier, 520, 560 og 590 beholder deres navn. De store serier 700, 750, 800 og 900 hedder nu 620, 680, 730 og 840.  Det kan godt virke lidt forvirrende, men er egentligt let at overskue når du ser på grundridsene i den nye brochure og på hjemmesiden.

Men det er ikke de eneste nyheder. Tagvinklen er ændret så det er lettere at have en markise på. Der er nyt el-system, nye tekstiler, mulighed for at vælge mellem panel- og alm. gardiner to Special Edition modeller. Den ene er denne Polar 590 CTH Special Edition.

elmia-16-3-02
Polar 590 CTH Special Edition er udstyret med en specialpakke som består af mørkegår betræk, grå og sorte gardiner, fire puder, mørkegrå klinkemønster på gulvet, Antracitgrå beklædning på køkkenvæggen, Midi HEKI tagluge, dør med vindue alufælge med sort dekor og udvendig lasteluge. Her er også 190 l køl/frys, CD- og DVD afspiller I Sverige er Special Edition ca. 65.000 SEK billigere end den ordinære pris.

elmia-16-3-03
Noget af det som gøre de svenske campingvogne interessante er de mange skabe og praktiske detaljer. Se bare dørgarderoben indlagt varme og skuffer under TV-bordet. Det samme gælder vinduet foran toiletrumsdøren, her med praktiske skuffer under bordet.

elmia-16-3-04
Og soveværelset er det velkendte med en fransk seng på 198 x 145/130 cm.

elmia-16-3-05-p-520-cth
Polar 520 CTH er en gammel kending og mange Polar-ejeres første model. 520 CTH har en indvendig længde og bredde på 507 og 236 cm.

elmia-16-3-06
De langsgående sofaer er 160 og 132 cm lange. Og det velkendte vinkelkøkken har en god størrelse.

elmia-16-3-07
Bagude er der det franske soveværelse med det lille vindue uden for døren. Alle de nye Polar modeller er herovre i øvrigt udstyret med en ny internetrouter og en udvendig internetantenne. Om det kommer til Danmark vides p.t. ikke. Men de to danske forhandlere Campingparken i Herning og Kais Caravan på Vestfyn kan sikkert fortælle mere om det. En tredje forhandler, Hinshøj Caravan, skulle være på vej.

elmia-16-3-08-p-590-bk
Der er kommet flere nye børnemodeller (køjevogne) i det nye program. Denne Polar 590 BK har vi set gennem flere år.

elmia-16-3-09
Tre af de seks Polar 590 modeller har køkken i dørsiden. De to øvrige er 590 LB (enkeltsenge) og 590 DBD (siddegruppe ved siden af den franske seng).

elmia-16-3-10
Her ser du det skandinaviske soveværelse med køjer og dobbeltseng.

elmia-16-3-11-p-650-br
Denne Polar 650 BR er en af den nye series modeller. Her er der køjer og børnesiddegruppe helt bagude.

elmia-16-3-12
Køkkenblokken er i 2½ fag og køleskabet står til venstre for den.

elmia-16-3-13
Dørgarderoben er drejet 90 grader og i toiletrummet står der en brusesøjle med foldedøre i hjørnet. En anden af 2017 nyhederne.

elmia-16-3-14
Bag den franske seng ser du køjer på tværs og siddegruppe på modsatte væg.

elmia-16-3-15
Køjesengene har hver deres eget ”nattegardin.”

elmia-16-3-16-p-680-tr-tds
Polar 680 TR TDS er en af de helt store egoistvogne med stort toiletrum helt bagude.

elmia-16-3-17
Forrest opholdsafdelingen med det store køkken. De langsgående sofaer er 160 cm lange.

elmia-16-3-18
Den tværvendte dobbeltseng måler 198 x 142/126 cm. Alle serier fra 650 og opefter kan, som ekstraudstyr, leveres med elektrisk hovedgærde.

elmia-16-3-19
I toiletrummet er brusekabinen placeret i dørsiden og toilettet overfor. En stor fordel når der er fortelt på vognen. De store modeller kan også leveres med det velkendte forbrændingstoilet.

elmia-16-3-20-p-730-ctx-bk
Vi slutter af med denne nye Polar 730 CTX BK, en af de nye store køjevogne. Her er der et ”europæisk” børneværelse foran det franske soveværelse.

elmia-16-3-21
Køkkenblokken er stor og med køleskabet stående overfor.

elmia-16-3-22
Her ser du børneværelset med køjer og siddegruppe.

elmia-16-3-23
Bagerst det franske soveværelse med toiletrummet placeret modsat dørsiden.

elmia-16-3-24
Og her et kik ind i toiletrummet med en ekstramonteret håndklædetørrer. Udover den omfattende Svit Pakke findes der tre alternative pakker som kaldes Komfort Pakke, Design Pakke og BK Pakke (Familie pakke). Besøg din lokale Polar forhandler og hør mere om mulighederne.

Du kan se mere om Polar på www.polarvagnen.se

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© 2016 www.campingferie.dk

Relateret Artikler