default logo

RoadCar 640 (2017) – Ekstra mangesidet køretøj til fritid, ferie og arbejde

08. august 2016

2016-R-640-01
Hvis de økonomiske skuldre kan bære, er der rigtig mange gode grunde til at anskaffe sig en autocamper af kassevognstypen. Eller, som det nye navn lyder; et fritidskøretøj. Er du meget på farten, så har du altid din egen mobile fritidsbolig med.

Har du fritidsinteresser som kræver ekstra god plads til dig og udstyret, og skal du overnatte ved et stævne, så er her ekstra mobile muligheder. Det samme gælder familiebesøg. Med fritidsvognen holdende i indkørslen, behøver du ikke ty til sofa- eller stuegulvsmodellen. Og vil du gerne køre et læs nye gulvbrædder hjem i tørvejr, er mulighederne også optimale.

2016-R-640-02
RoadCar modellerne er designet af tyske Capron (Hymer koncernen) og bygget af Pössel, en af de helt store i segmentet med ca. 30 års erfaring på området. Her ser du siddegruppen med mulighed for opredning af en tværvendt seng. Opredningen er ekstraudstyr.  Kameraets vidvinkel har gjort bordet smallere end det reelt er. Der er to gode overskabe over sidevinduet.

2016-R-640-03
Her ser du siddegruppen bagfra. Der er et dejligt rummeligt magasin over førerpladserne.

2016-R-640-04
Kikker du bagud er der kan du se at køleskabet står ”i gavlen” af køkkenblokken. Det gør det nemmere at komme ind i det og giver mere friplads i passagen ind til soveområdet. Opredningen har et madrasmål på 180 x 88 cm.

2016-R-640-05
Her er tre kogepladser og godt med plads på begge sider af det kombinerede komfur og køkkenvask. Bemærk også at der er knage til tre viskestykker.

2016-R-640-06
Her ser du kompressorkøleskabet som rummer 80 liter inkl. en 7,9 l frostboks.

2016-R-640-07
I skabet bag passagersæderne, mellem toiletrummet og sæderne, er der bøjlestang og fladskærmsholder som kan trækkes ud og svinges både fremad og bagud. I toiletrummet er der foldevask og brusemulighed. Afskærmning sker med et stort bruseforhæng.

2016-R-640-08
Under den en fodende er der et rum/skab med to hylder. Afskærmningen ud mod sengene står i solide beslag. Der er en lille trappe så det er lettere at komme op i sengen.

2016-R-640-09
Her er godt med overskabe i denne del af camperen.

2016-R-640-10
Soveværelset er indrettet med to enkeltsenge som har et madrasmål på 190 og 181 x 64 cm. Mulighed for opredning i hele vognen bredde er ekstra udstyr. En opredning på tværs måler 198 x 191/181 cm. Læg også mærke til at der er campingruder og kasetterollos på bagdørenes vindyer.

2016-R-640-11
Her ser du en opredning bagfra. Der er god plads i det midterste magasin og skabe samt hylder i resten af området. Bemærk at døren også kan åbnes indefra

2016-R-640-12
Der plads til gasflasker i skabet i hjørnet.

2016-R-640-13
Her ser du opredningen bagfra. Bemærk de mange overskabe.

2016-R-640-14
Myggenet i skydedøren er en del af Basis Pakken. Pakken består derudover af Mini Heki tagluge i soveområdet, bruserudstyr (forhæng + bruserhoved) i toiletrummet, rudeafskærmning i førerhus, førersæde i samme design som siddebænken, kombirullegardiner i hele beboelsesdelen, LED-forteltlampe og elektrisk trin.

2016-R-640-15
Tekniske data for RoadCar 640
Længde, bredde, udvendig og indvendig højde: 637, 205, 258 og 191 cm.
Akselafstand: 404 cm. Motor: Fiat Ducato 2,0 l Multijet m/115 HK.
Køreklar vægt, lasteevne og totalvægt: 2.821, 679 og 3.500 kg.
Påhængsvægt: 2.000 og 750 kg m/u bremser.

Selepladser: 4 Sovepladser 2 (+1 ekstraudstyr).
Ferskvandstank: 122 l inkl. varmtvandsbeholder (boiler).
Varmeanlæg: Truma Combi 4 boiler m 10 l varmt vand.
Spildevandstank: 92 l.

Batteri/lader: 95 VA / 18 A
230 V kontakter: 3 stk.

Grundpris: 497.900 kr + lev.
Den viste model er ekstraudstyret med 130 HK motor (14.000,-), metallak (8.010,-), Chassis pakke (21.500,-). Komfort Pakke (13.400,-), ESP m/Traction + (7.795,-), forberedt for radio inkl. højtalere 3.083,-), lakeret kofanger (3.352,-), fartpilot (4.025,-), sengeopredning i siddegruppe (4.025,-), sengeopredning til dobbeltseng bag (3.621,-), TV-ophæng i klædeskab (3.083,-) og leveringsomkostninger 4.080,-. Samlet pris 587.874 kr.

Den viste camper kommer fra PointBiler i Haslev (http://pointbiler-haslev.dk)

Læs mere om RoadCar på www.fritidsbiler.dk

Klik her og se en video fra Sommerkaravanen om RoadCar

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© 2016 www.campingferie.dk

Relateret Artikler