Vi spadsere alle sammen ned til stranden, der er udgang lige fra vores campingplads, men den er meget stejl nedad. I dag starter dagen med det samme lidt kolde vejr med havgus, sådan er det faktisk næste hver morgen og så går der et par timer til solen bryder frem. Vores aftener har indtil nu været rigtig pæne og vi har jo heller ikke haft nogen regnvejrsdage.

Vi starter denne del med at bringe lidt fra del 3, nemlig vores aften sammen. Vi havde i vores program en aftentur på restaurant til middag hvor vi selvfølgelig skulle nyde en god middag, men også lige rystes rigtig sammen på kryds og tværs hvis vi ikke var det på forhånd.


Vi får plads i restauranten og det lykkedes da også både at få mad og drikkevarer på bordet. Bjarne og Inge fra Autocamper Center Vejle som er med på turen, gav alle et glas vin til maden.

Snakken gik lystigt og selvom personalet hverken kunne Engelsk eller Dansk, så gik det nu alligevel.

Dagen i dag starter med et besøg på den Amerikanske kirkegård, vi er alle mødtes der og nu går turen op ad den flotte allé der danner indgangen til kirkegården.

Ved indgangen er et stort bassin, og herefter er alle de hvide kors. Der er i alt 9387 hvide kors på kirkegården.

Bag er et mindesmærke med en 22 fod høj statue ” The spirit of American Youth Rising From the Waves” som vender mod vest og ud mod alle korsene. På bagsiden af mindesmærket er en have med runde vægge og her er der i alle væggene inskriptioner på soldater som aldrig er fundet.

I siden af mindesmærket er en fortegnelse over hele angrebet på D-Dag.

De mange kors står fuldstændigt i række uanset hvilken vinkel på betragter dem fra. Græsset er så vejplejet og klippet som på de dyreste golfbaner.

På alle korsene står navnet og dødsdatoen på den døde soldat og hvilket kompagni han tilhørte. Her er et af de mest kendte kors, det er Theodore Roosevelt der døde i juli 1944. Det var Frankelin Roosevelt’s fætter.

Kirkegården ligger lige op ad de strande hvor D-Dag foregik. Når man kigger på mange af korsene er dødsdatoen 6. juni, altså på selve D-Dag. Så rigtig mange af de døde soldater nåede kun at se disse strande.

Der bliver snakket om de mange kors og stranden bliver studeret.

Ved strand udsigten står en stenplade hvor hele invasionen er indgraveret. Der vises også retning og afstande til de omkringliggende byer der blev indtaget.

Efter besøget på den Amerikanske kirkegård går turen videre mod det berømte og berygtede kystbatteri i Longes Sur Mer.

Her kan man opleve et intakt kyst batteri bestående af 4 bunkers med en 155 mm kanon. De 3 bunkers er helt intakte og her får man et rigtig godt indtryk af hvordan her så ud og hvilke forhold der var.

De store bunkers er fuldt intakte og ser ud som dengang. De er åbne fortil og har depot bagtil for ammunition og mandskab. Der menes at havde været 180 soldater i tjenesten omkring dette batteri.

Batteriets kanoner var blandt de mest moderne sammenlignet med andre tilsvarende kystbatterier i Atlantvolden. Kanonerne havde en rækkevidde på 22 km, og et trænet mandskab kunne affyre 6 skud i minuttet. Under invasionen var det en af de højest prioriteret opgaver at sætte disse batterier ud af funktion. De allierede havde nogen problemer med at få overtaget med disse, alene på D-dag blev der kastet 600 tons bomber fra 124 RAF bombefly over batteriet. På et tidspunkt var der en egentlig ildkamp mellem batteriet og nogen af de store slagskibe, det var den franske krydser Georges Leygues der ødelagde den sidste kanon. Næste dag den 7. juni overgav garnisonen sig uden kamp til enheder fra 2. Bataljon, Devonshire Regimentet.

De fire store bunkers med kanoner ligger lidt inde i landet og de blev styret af den store observations bunker som ligger helt nede ved kystsiden. Her kunne man rapportere om fjenden og navigere de store kanoners nedslag så tæt på fjenden som muligt.

I dag er der nogen bevoksning ud mod standende, men dengang var der frit udsyn til alle sider. Så det var ud af denne stribe Tyskerne stod med deres kikkerter og styrede de store kanoner bagved.

Her kan man se de 4 store bunkers med hver deres store 155 mm kanon. Man kan nok forestille sig et inferno af larm og røg når disse blev skudt af.


Når man i dag står og kigger ud over de skønne strande, fuglende fløjter og solen skinner, ja så har man meget svært ved at forstille sig alt den død og ødelæggelse der har foregået her.

I morgen skal vi igen på tur og vi skal til byen Arromanches. Her skal vi se resterne af den store kunstige havn “Port Winston” som ligger på stranden. Vi skal også besøge det store landings museum og se en film i den store 360 graders biograf.
Kig med i morgen, på gensyn

Mads & Peer
Gold Sektor

Film fra dagen:

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk