default logo

D-Dag 2016 – del 1 – Afgang fra Danmark

06. juni 2016

Så gik startskuddet til vores guidede tur til D-dag 2016 i Normandiet. Der ventes på færgen, der er mange som skal med over. Man skulle næsten tro vi var i feriemåneden.

Vi har længe glædet os til denne tur og vi har 30 forventningsfulde campister der venter på os i det Franske. Afgangen fra Danmark via Rødby-Puttgarden foregik i strålende solskin, så selvom vi ved at vejret i det Franske ikke er helt på samme højde kan det ikke ødelægge det gode humør. Turen er ved at være en tilbagevendende begivenhed, da det er 3 gang vi har en guidede tur hertil.

Så er vi på farten, det glider godt ned gennem Tyskland, vi har omkring 1450 kilometer foran os.

Vi har været heldige med trafikken ned gennem Tyskland, vi har haft en enkelt overnatning og er her kommet frem til den flotte bro “Normandie broen” over Seinen.

Både på broen og på de Franske motorveje skal der betales for kørslen, de fleste steder er der kun kreditkort eller kontant automat, men nogen steder er der en flink betjening.

Endelig dukker campingpladsen op, vi skal bo på Camping Omaha Beach. Solen titter også lidt frem så det er bare dejligt.

Campingvognen kom på plads og vi er klar til at tage hul på de mange oplevelser vi har i vente.

Campingpladsen ligger lige ned til Omaha Beach, og vi smutter da lige en tur derned for et hurtigt kig når nu solen skinner.

Peer på et af de mange mindesmærker der findes her på stranden.

En flok ældre 2CV’er er også kommet til D-Dag.

Der er lejre mange steder nær stranden, her har man udstillinger af både militær biler og andet fra tiden hvor D-Dag holdt sit indtog.

Vi runder dagen af med et velkomst møde for alle vores deltagere. Her får vi hilst på hinanden og vi for snakket sammen.


Der bliver fortalt om ugens program og svaret på spørgsmål. I morgen skal vi ud på oplevelser og du kan følge med. Vi skal ud og se alle de fantastiske historiske oplevelser der er her i området.

Se med i morgen, her skal vi blandt andet ud og se den berømte faldskærmssoldat der hænger ude på kirketårnet i St. Mere Egelise og så skal vi på Airborne Museum.

På gensyn Peer & Mads
Invasions drengene

Relateret Artikler