default logo

2016 Fendt – Alle modeller i LFI kvalitet

02. september 2015

2015-Düs-17-01-BS-495-SFE

De generelle 2016 nyheder hos tyske Fendt, som nu bygger alle modeller nu i fabrikkens særlige LFI kvalitet, omfatter bl.a. nye markeringslamper og nye selvjusterende AL-KO AAA bremser. Indvendigt kommer der nye senge i flere modeller, nye 12 volts blæser på varmeanlægget, ny 350 Watt strømforsyning, ny køkkenvask/komfur med elektrisk tænding samt i flere modeller et nyt Super-Slim Tower køleskab på 150 liter. En af de nye modeller er bl.a. denne Fendt Bianco Selection 495 SFE som har rykket meget om på indretningen i opholdsafdelingen.

2015-Düs-17-02

Bianco Selection 495 SFE kommer i 2016 som én af de fire danske kampagnemodeller. Forrest i vognen finder du en siddegruppe med et vægophængt bord. De langsgående sofaer er henholdsvis 141 og 131 cm lange. Opredning her giver en senge med et madrasmål på 200 x 141/131 cm. Her er hjørnehylder og optimal pladsudnyttelse med de mange overskabe som har åbne hylder nederst.

2015-Düs-17-03

Fendt Bianco Selection 495 SFE, som har fået flyttet køkkenet over ved dobbeltsengens fodende lige ved siden af døren, og med køleskabet stående modsat forteltet er en af årets nye modeller.

2015-Düs-17-04

Udover en kort vej ind og ud af køkkenet er det også værd at bemærke at både toiletrumslugen, vandpåfyldning og køleskabet på 140 liter er placeret modsat forteltet. Kampagneudstyret består af elektrisk gulvtemperering TV-holder og Truma C4e ovn og vandvarmer.

2015-Düs-17-05

I soveværelset måler dobbeltsengen 200 x 140 cm. Fendt Bianco Selection 495 SFE har en totallængde, karosserilængde, udvendig bredde og højde på 722, 520, 232 og 263 cm. Egen- og totalvægt er på 1.312 og 1.700 kg.

2015-Düs-17-06-S-700-SFD

Fendt Saphir 700 SFD er en af de tre nye modeller i indstigningsserien. De to øvrige er Saphir 515 SKE og 700 SGD. Saphir er i 2016 på 15 modeller. Fendt Saphir fornys udvendigt og får indvendigt nye skabe med et nyt interiør hvor træsorten Luleå Birk overtages fra Fendt Opal serien. Der vil nok være mange fastliggere som seriøst vil overveje om de ikke skulle skifte til den rummelige og flotter Fendt Saphir. Og der er sikkert lige så mange som skriver den i lommebogen for at se på siden den igen og igen, indtil de nye solgte fra i år dukker op som brugte campingvogne.

2015-Düs-17-07

Selv om de rummelige campingvogne på 6,5 meter og opefter sagtens kan bruges som rejsevogne, og det bliver de, så går der ikke mange år før der er populære og eftertragtede fastliggervogne. Og hvem har ikke lyst til at sidde i en stor rundsiddegruppe med gode venner eller trække benene op og slappe i hjørnet på en siddegruppe som måler 230 cm på den brede sofa og 156 og 147 cm på de langsgående.. De skrå hjørner er ikke noget problem. Du skal bare tage hynden fri af de to andre. Dreje den ca. 45 grader så der dannes en buet hynde du kan krybe op i. Det gjorde vi selv i vores tidligere campingvogn som var en Fendt.

2015-Düs-17-08

I den store Fendt Saphir har køkkenet fået lidt ekstra gas i form af et gaskomfur med fire kogepladser, grill og bageovn. De klæder den store vogn og giver muligheder for at kræse ekstra for dine gæster.

2015-Düs-17-09

Soveværelset er indrettet med klædeskabe i begge sider af vognen og en fransk som giver ekstra god adgang til det store toiletrum bagerst.

2015-Düs-17-10

Det store toiletrum er indrettet med en stor brusekabine, toiletmøbel med håndvask og et toilet med keramikkumme. Det rækker til de flestes behov. Fendt Saphir 700 SFD har en total, karosseri- og indvendig længde, udvendig bredde og højde på 902, 768, 700, 250 og 262 cm. Egen- og totalvægt er på 1.750 og 2.000 kg. Yderligere opvejning til 2.400 kg er muligt ved ændring af vognakslerne. Din lokale Fendt forhandler kan fortælle dig mere om mulighederne.

2015-Düs-17-11-S-700-SGD

Er du mere til enkeltsenge så er Fendt Saphir 700 SGD et godt alternativ. Den har samme indretning og samme dimensioner som Saphir 700 SFD, men med enkeltsenge i stedet for dobbeltseng. Og så er døren til toiletrummet flyttet ind mellem sengene.

2015-Düs-17-12-T-515-SG

Fendt Tendenza kommer der bl.a. nye greb og håndtag i rustfrit stål, nye hynder og ryglæn og lyt loftlys. Fendt Tendenza 515 SG er en af de tre mulige modeller hvoraf 465 SFB og 515 SG fås med det særlige Performance pakke der hæver udstyrsniveauet et par trin.

2015-Düs-17-13

Forrest finder du to enkeltsenge som begge er 80 cm brede og henholdsvis er 190 og 200 cm lange. Der er kommet nyt hovedgærde med små skabe ude i siderne.

2015-Düs-17-14

Kikker du den anden vej er der en rimelig rundsiddegruppe som måler 210 x 142/131 cm. Fendt Tendenza 515 SG har en total, karosseri- og indvendig længde, udvendig bredde og højde på 751, 616, 550, 232 og 263 cm. Egen- og totalvægt er på 1.350 og 1.600 kg. Yderligere opvejning til 1.700 kg er muligt. Spørg din lokale forhandler.

2015-Düs-17-15-Brillant-650-TF

Fendt Brillant 650 TF er den ene af to modeller i den absolutte luksusklasse. En model som mere ligner en udstillings- end en brugsgenstand. Men bare rolig, den er særdeles velegnet som campingvogn, men stiller en række kontante krav til sine brugere. For det første skal du have en bil som kan trække 2.500 kg. Du skal også være opmærksom på at de mange blanke flader ikke er glade for fedtede fingre, og så er det vigtigt at de finder en campingplads som kan have besøg af en 8 m lang campingvogn og at den ikke synker ned i en blød græsplæne. Til gengæld får du, at efter hvor meget ekstraudstyr du vælger, en lækker campingvogn med masser af lasteevne som kan udnyttes i dens mange skabe, skuffer og magasiner.

2015-Düs-17-16

Apropos udstyr så har Fendt Brillant, Diamant og Opal soft-close på overskabene. Brillant har også glasfiberbelagt, tag, front og bagende delvis opbygget i glasfiber samt glasfiberbelagt undervogn. Brillant 650 TF har derudover TEC Tower med køleskab, fryser og gas bageovn. Her er klimaanlæg, nakkestøtter og Truma C6E-varme (gas- og elektrisk) med ”kaminbeklædning”, elektronisk tænding og CP Plus samt iNet-Box til styring af varme, vand og klimaanlæg med en app fra en iPhone eller en Android mobil fra Truma. Bet mørke læderbetræk er ekstraudstyr og hedder Savona. Det findes også i en ny White udgave.

2015-Düs-17-17

I soveværelset på finder du en Queens Bed med et madrasmål på 200 x150 cm. Her er god plads rundt om sengen, godt med hylder ved hovedgærdet, lys på undersiden af overskabene, sengelamper med svanehals, dæmpningsbart lys i loftet, højtalere fra vognens CD-Radio med bluetooth, klædeskabe i hjørnerne, gastryksfjedre på sengebunden, lamelbund med hævebart hovedgærde, hårdhedsjustering af lameller koldskumsmadrasser. Fendt Brillant 650 TF har en total, karosseri- og indvendig længde, udvendig bredde og højde på 883, 769, 660, 250 og 274 cm. Egen- og totalvægt er på 1.960 og 2.500 kg.

2015-Düs-17-18-O-560-SRF-kampagne

Fendt Opal 560 SRF Kampagne er den største af de fire danske kampagnemodeller. Her får du den velkendte indretning med rundsiddegruppe bagerst og fransk soveværelse forrest i en vogn med en indvendig længde på 570 cm. Da den samtidig har en udvendig bredde på 250 cm er der masser af plads.

2015-Düs-17-19

Bagerst finder du en rundsiddegruppe med sofaer til alle fire sider, ovalt bord og overskabe hele vejen rundt. Fendt Opal fornys med nyt udvendigt layout og indvendigt med nyt mørkere interiør, nye møbeldetaljer og nye lamper. En opredning i rundsiddegruppen giver en dobbeltseng med et madrasmål på 230 x 187/139 cm.

2015-Düs-17-20

Midt i vognen finder du et stort vinkelkøkken og bagerst et fransk soveværelse hvor dobbeltsengen har et madrasmål på 200 x 150 cm. Kampagneudstyret består af Alde centralvarme, elektrisk gulvtemperering og TV-holder. Fendt Opal 560 SRF har en total, karosseri- og indvendig længde, udvendig bredde og højde på 772, 636, 270, 250 og 263 cm. Egen- og totalvægt er på 1.511 og 1.800 kg.

Se mere om Fendt på www.fendtinfo.dk

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015

Relateret Artikler