default logo

2016 Hobby – Hver femte nye campingvogn i Europa er en Hobby

24. juni 2015

2016_H_intro_01

Med 7 førstepladser, 2 andenpladser og 2 tredjepladser i det intereuropæriske salgsmesterskab af campingvogne, er præsentationen af en ny årgang Hobby campingvogne altid en spændende begivenhed. Hver femte solgte campingvogn i Europa er en Hobby. Kun Fendt, som er den af Hobby-Gruppen, og som har en markedsandel på 16 %, kommer i nærheden af Hobby. Og hvad kan vi så forvente os af den nye Hobby årgang?

Det hurtige og overskuelige overblik er:

  • – En ny serie: Hobby De Luxe Edition
  • – Tre nye modeller: Hobby Excellent 540 UFf, Prestige 620 CL og Prestige 720 UML
  • – Et nyt optimeret interiør
  • – En ny og større udgave af Hobbys Slim Tower køleskab
  • – Et nyt TFT kontrolpanel
  • – Et nyt køkkenbord
  • – Nye tekstilvarianter
  • – Ny gulvbelægning og nyt gulvtæppe
  • – Nyt indstigningshåndtag, nyt lækkert dørhåndtag
  • – Nye indbyggede LED sports

Her får du det første kik.

2016_H_intro_02_De_luxe_edition_440_sf

Hobby De Luxe Edition er ny serie på fem modeller, der alle er velkendt og populære indretninger, som har deres eget interiør og tekstiler med større kontrast mellem lys og mørk. Hobby kalder selv alle modellerne for et højdepunkt, der giver os et hint om fremtiden.  Døm selv. Her er nogle indtryk fra præsentationen, De Luxe Edition 440 SF.

2016_H_intro_03_De_luxe_edition_440_sf

Hobby De Luxe Edition 440 SF

2016_H_intro_04_Hobby_De_luxe_edition_460_UFe

Hobby De Luxe Edition 460 UFe

2016_H_intro_05_Hobby_De_luxe_edition_460_UFe

Hobby De Luxe Edition 460 UFe

2016_H_intro_06_Hobby_Prestige_620_CL

Hobby Prestige 920 CL er en af de helt nye modeller. Her får du en stor rummelig egoistcampingvogn med en ”Couch-siddegruppe,” vinkelkøkken og soveværelse med enkeltsenge.

2016_H_intro_07_Hobby_Prestige_620_CL

Couch-siddegruppe i Hobby Prestige 920 CL

2016_H_intro_08_Hobby_Excellent_540_UFf

Hobby Excellent 540 UFf er en 230 cm bred vogn med rundsiddegruppe og fritstående dobbeltseng i soveværelset. Den var sidst i programmet i årgang 2010. I årgang 2016 får du den med det nye køkkenbord og Super Slim Tower køleskab. Den sidste nye model er Hobby Prestige 720 UML som senest var med i programmet i 2013.

2016_H_intro_09_Super_Slim_Tower

Det var Hobbys grundlægger Harald Striewski og hans designere som gav os det smalle og rummelige Slim Tower køleskab. Et design som var lige så epokegørende, som da han opfandt det indbyggede toilet med udvendig tømning. Nu kommer så det nye Super Slim Tower køleskab på 150 liter inkl. en aftagelig 15 l frostboks. Det er smallere end Slim Tower og har større volumen og det nye køleskab finder du i rigtig mange af de nye Hobby 2016 modeller.

2016_H_intro_10_Hobby-De_luxe_edition_440_sf

I de nye Hobby modeller skal du til at vænne dig til et nyt køkkenbord. Nu får du ekstra bordplads foran komfuret og et blandingsbatteri som sidder ude i hjørnet ved vasken. Du får også mulighed for at lukke af for åbne overskabshylder med en jalousilåge.

2016_H_intro_11_Hobby_Prestige_620_CL-TFT-kontrolpanel

I den nye årgang kommer der et nyt TFT Kontrolpanel med plads til flere funktioner og forberedt til betjening af både standard- og ekstraudstyr. TFT kontrolpanelet her en skærm med en 16 bit opløsning og et SD kort som gør evt. opdateringer og udbygninger hurtigere og nemmere under serviceeftersyn. Panelet bliver standardudstyr i Premium og Prestige serierne og ekstraudstyr i de andre. Da kontrolpanelet har samme størrelse som det gamle LCD panel, kan det også ekstramonteres i ældre Hobby modeller.

2016_H_intro_12_Hobby_Premium_660_WFU

Selvfølgelig er interiøret blevet optimeret i den nye årgang. F.eks. har alle serier, minus OnTour indstigningsserien, fået skabslåger og skuffer med nye push-låse og soft-luk. Der er komme gulvbelægning i nyt design i Hobby Prestige. Det fabriksmonterede gulvtæppe kommer også i et nyt design.

2016_H_intro_13_Hobby-De_luxe_edition_440_sf-vinduer

Udvendig har alle modeller fået nye vinduer i ny støbt konstruktion som også giver bedre lydisolering og beskyttelse af varmeindtrængen i solskinsvejr. Det velkendte forreste vinduer er blevet optimeret og har fået nye rullegardiner. Hyldearrangementet omkring vinduer er også redesignet.

2016_H_intro_14_Hobby-OnTour_360_KB

Tekstilerne i de nye modeller ser således ud. Hobby De Luxe Edition kan du se øverst i artiklen, her ser du Hobby OnTour 360 KB.

2016_H_intro_15_Hobby_De_Luxe_460_UFe

Hobby De Luxe 460 LU

2016_H_intro_16_Hobby_Excellent_540_KMFe

Hobby Excellent 540 KMFe

2016_H_intro_17_Hobby_Prestige_650_UMFe

Hobby Prestige 650 UMFe

2016_H_intro_18_Hobby_Premium_660_WFU

Hobby Premium 660 WFU

2016_H_intro_18_Hobby_video

Du kan se mere om den nye årgang på vores YouTube kanal

Se den nye Hobby De Luxe Edition her

Se den nye Hobby Premium her

Se den nye Hobby De Luxe 545 KMF  på Sommerkaravanen 2015

Du finder startsiden på kanalen her: https://www.youtube.com/user/campingferie

© Campingferie.dk 2015

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk