default logo

Campingvogne 2015 – Kabe Royal 560 XL/KS

21. november 2014

I hver årgang findes der forskellige modeller som påkalder sig opmærksomhed. Enten fordi modellen skiller sig ud årgangens modeller, fordi den er ny, sælger godt eller er værd at se nærmere på i forhold til markedet eller tidens trends.

I dag kan du se nærmere på denne Kabe Royal 560 XL/KS, en model som nok er den meste efterspurgte Kabe Royal på det danske marked siden introduktionen i 2007. Hvert år er det Royal 560 XL/KS som ses hos de fleste Kabe forhandlere. Lige nu er der seks fabriksnye årgang 2015 og kun én fabriksny årgang 2014 til salg. Af øvrige fabriksnye Kabe Royal modeller er der 11 årgang 2013/2014 og 11 årgang 2015 til salg, så populariteten er tydelig.


Standardudstyret i Kabe Royal er grundlæggende meget omfattende. Men interessant nok, så er ekstraudstyrsmulighederne også meget omfattende. For mange er en ny Kabe Royal også opfyldelsen af deres vildeste campingdrømme. Og når den skal udleves, så skal der slås i bolledejen. Derfor er en brugt Kabe Royal også ofte meget attraktiv som brugtvogn. Du kan finde grundig beskrivelse af opbygning og en samlet oversigt over ekstraudstyrsmulighederne i denne PDF: KABE – en unik campingvogn.


Kabe Royal 560 XL/KS er indrettet med en stor rundsiddegruppe forrest og et fransk soveværelse bagerst. Centerdelen af vognen er indrettet med et stort køkken med en stor skabsvæg overfor. De langsgående sofaer i rundsiddegruppen er henholdsvis 150 og 179 cm lange. Opredning i siddegruppen måler derfor 225 x 179/150 cm. Dobbeltsengen i det franske soveværelse har et madrasmål på 196 x 140/118 cm.


Nøgletal for Kabe Royal 560 XL/KS:
Totallængde, karosserilængde og totalbredde: 767, 637 og 248 cm.
Indvendig længde og bredde: 550 og 235 cm.
Udvendig og indvendig højde: 264 og 196 cm.
Forteltmål: 1.015 cm.
Køreklar vægt og totalvægt: 1.640 og 2.000 kg.
Opvejning til 1.000 kg totalvægt er muligt.
Pris eks. levering og evt. ekstraudstyr/pakker: Pris 365.900 kr

Kabe Royal 560 XL/KS fås også i en 230 cm bred udgave, der hedder Kabe Royal 560 XL.

Den viste model er ekstraudstyret med hvide låger i køkken (2.860,-), HEKI II DeLuxe (m/indb. lys)(1.280,-), forteltlampe med sensor (490,-), batteriboks med 115 Amp (900,-) og læderbetræk (11.220,-) kr.

Fotos er fra Elmia og Holbæk CaravanCenter.
Læs mere om Kabe på www.kabe.dk  

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© Campingferie.dk 2015

Se flere billeder herunder:

Kabe Royal 560 XL/KS


Kabe Royal 560 XL/KS


Kabe Royal 560 XL/KS


Kabe Royal 560 XL/KS


Kabe Royal 560 XL/KS


Kabe Royal 560 XL/KS


Kabe Royal 560 XL/KS


Kabe Royal 560 XL/KS


Kabe Royal 560 XL/KS

Du kan se og læse mere om Kabe på www.kabe.dk  

© www.campingferie.dk 2015

Relateret Artikler