default logo

I campingvogn til Verdens ende – Del 2 – Fram Museum

10. november 2014

Rasmus og Peer Neslein har pakket en Caravelair campingvogn, for at sætte kursen mod Verdens ende. De har overnattet i Oslo på Bogstad Camping, mens regnen har væltet ned natten igennem.

Peer Neslein fortæller: En ny dag er startet. Vi skal have morgenmad og tjekket udstyret, til dagens opgaver.

Peer Neslein fortæller:
En ny dag er startet. Vi skal have morgenmad og tjekket udstyret, til dagens opgaver.

 

I går da vi gik i seng lå udetemperaturen på omkring frysepunktet, så jeg har haft et termometer, med max og min. liggende på bordet i rundsiddegruppen for at finde ud af hvordan franskmanden (Caravelair) har oført sig i nattens løb. Som det fremgår har temperaturen i vognen svinget minimalt, så det er fint. Denne type manuelle termometre er faktisk ganske nemme og præcise og koster under kr. 100. Og så bruger de ikke batterier.

I går da vi gik i seng lå udetemperaturen på omkring frysepunktet, så jeg har haft et termometer, med max og min. liggende på bordet i rundsiddegruppen for at finde ud af hvordan franskmanden (Caravelair) har oført sig i nattens løb. Som det fremgår har temperaturen i vognen svinget minimalt, så det er fint. Denne type manuelle termometre er faktisk ganske nemme og præcise og koster under kr. 100. Og så bruger de ikke batterier.

 

Det regner stadig til morgen da vi stiller vores Isabella Magnum op, som er et deltelt som det fremgår af billedet. Det er et ganske nemt rejsetelt med glasfiber stænger (Carbon-X).

Det regner stadig til morgen da vi stiller vores Isabella Magnum op, som er et deltelt som det fremgår af billedet. Det er et ganske nemt rejsetelt med glasfiber stænger (Carbon-X).

 

Rasmus er klar til at filme et indslag med forteltet.

Rasmus er klar til at filme et indslag med forteltet.

 

Jeg bruger forteltet som kontor. Det er skønt at sidde i forteltet og planlægge og læse om området og have en kop kaffe inden for rækkevidde.

Jeg bruger forteltet som kontor. Det er skønt at sidde i forteltet og planlægge og læse om området og have en kop kaffe inden for rækkevidde.

 

Jeg var lige ved at lave en selfie og lægge på Facebook, for fortælle at jeg selv havde stillet forteltet op, men opdagede så at Rasmus var kommet med i billedet. Så jeg må hellere holde mig til fakta og fortælle at vi begge satte det op.

Jeg var lige ved at lave en selfie og lægge på Facebook, for fortælle at jeg selv havde stillet forteltet op, men opdagede så at Rasmus var kommet med i billedet. Så jeg må hellere holde mig til fakta og fortælle at vi begge satte det op.

 

Nu talte jeg i går om at vi campister også er en slags opdagelsesrejsende, så hvad er mere naturligt end at lægge vejen forbi halvøens Bygdøy i Oslo som rummer en række museer, med nogle af de mest kendte norske opdagelsesrejsende. Her er vi ved Frammuseet som rummer historier om Polarekspeditioner og garvede mænd.

Nu talte jeg i går om at vi campister også er en slags opdagelsesrejsende, så hvad er mere naturligt end at lægge vejen forbi halvøens Bygdøy i Oslo som rummer en række museer, med nogle af de mest kendte norske opdagelsesrejsende.
Her er vi ved Frammuseet som rummer historier om Polarekspeditioner og garvede mænd.

 

Fram er verdens stærkeste skib af træ, som har været længst mod nord og længst mod syd i forbindelse med polarekspeditioner med Fridtjof Nansen (Nordpolen) og Roald Amundsen (Sydpolen). Fram, norsk polarskib, bygget 1892 af Colin Archer til Fridtjof Nansens polarfærd 1893-96. Fram blev siden brugt af Otto Sverdrup 1898-1902 og af Roald Amundsen til dennes Sydpolsekspedition fra 1910 til 1912. Skibet, der er 39 m langt og 10,4 m bredt med et deplacement på 900 t, var meget solidt bygget med stærkt udfaldende sider, der skulle hindre, at det blev skruet ned af isen, og det havde oprindeligt en dampmaskine på 169 HK. Denne blev dog i 1910 udskiftet med den svensk byggede dieselmotor på 180 hk. Fram er i dag museumsskib på Bygdøy uden for Oslo.

Fram er verdens stærkeste skib af træ, som har været længst mod nord og længst mod syd i forbindelse med polarekspeditioner med Fridtjof Nansen (Nordpolen) og Roald Amundsen (Sydpolen).
Fram, norsk polarskib, bygget 1892 af Colin Archer til Fridtjof Nansens polarfærd 1893-96. Fram blev siden brugt af Otto Sverdrup 1898-1902 og af Roald Amundsen til dennes Sydpolsekspedition fra 1910 til 1912.
Skibet, der er 39 m langt og 10,4 m bredt med et deplacement på 900 t, var meget solidt bygget med stærkt udfaldende sider, der skulle hindre, at det blev skruet ned af isen, og det havde oprindeligt en dampmaskine på 169 HK. Denne blev dog i 1910 udskiftet med den svensk byggede dieselmotor på 180 hk. Fram er i dag museumsskib på Bygdøy uden for Oslo.

 

Fridtjof Nansens idé om at drive med et skib til Nordpolen blev til, da han i 1884 læste en avisartikel i den norske avis ”Morgenbladet” af meteorologiprofessor Henrik Mohn om en transpolar strøm i det arktiske hav. Artiklen beskrev at der var fundet vraggods ved Grønlandskysten fra skibet «Jeanette», som var skruet ned af isen nord for De Nysibiriske Øer i 1881.

Fridtjof Nansens idé om at drive med et skib til Nordpolen blev til, da han i 1884 læste en avisartikel i den norske avis ”Morgenbladet” af meteorologiprofessor Henrik Mohn om en transpolar strøm i det arktiske hav. Artiklen beskrev at der var fundet vraggods ved Grønlandskysten fra skibet «Jeanette», som var skruet ned af isen nord for De Nysibiriske Øer i 1881.

Fra 1893 ledede Nansen en ekspedition med det specialbyggede polarskib ”Fram”. Nansen havde valgt Otto Sverdrup til kaptajn. De øvrige ekspeditionsdeltagere var Sigurd Scott Hansen, geofysisk observatør; Henrik Greve Blessing, læge; Theodor Claudius Jacobsen, styrmand; Anton Amundsen, førstemaskinist; Adolf Juell, kok; Lars Pettersen, andenmaskinist; Hjalmar Johansen, fyrbøder og meteorologiassistent; Peder Leonard Hendriksen, altmuligmand; Bernhard Nordahl, elektriker og meteorologiassistent; Ivar Otto Irgens Mogstad, altmuligmand; og Bernt Bentsen, altmuligmand.

«Fram» forlod Norge fra Vardø 21. juli 1893, sejlede østover Nordøstpassaten langs nordkysten af Sibirien til 133° 37′ grader øst. 22. september 1893 frøs skibet fast i isen og blev drevet med over Polarhavet i tre år. Dette var planlagt. Hensigten var at “Fram” skulle drive med isen over polpunktet, således at ekspeditionen skulle blive den første, som kom til Nordpolen. Nansen vidste at det var fundet træ fra Sibirien på Grønlands østkyst, så alt tydede på at hele området ved Nordpolen var hav. Ekspeditionen foretog mange videnskabelige observationer og målinger inden for meteorologi, magnetisme, oceanografi og astronomi.

 

Nansens plan om at ”Fram” skulle drive over polpunktet slog fejl. ”Fram” var ikke kommet langt nok øst, før den frøs fast i isen nord for Sibirien. Efter to overvintringer i ”Fram” forlod Nansen og Hjalmar Johansen d. 14. marts 1895 skibet for at gå mod Nordpolen på ski og med hundespand, 3 slæder og 27 hunde. Der var -40 grader C på afrejsedagen. «Fram» var på dette tidspunkt 600 km fra Nordpolen. 7. april vendte de på 86° 14' nordlig bredde, da de fandt ud af at de ikke ville være muligt at nå at gå til Nordpolen og tilbage i løbet af den korte arktiske sommer. 86° 14' var Nansens egen måling, senere er dette korrigeret til 86° 04'. Det var det nordligste punkt hvor der indtil da var registreret at noget menneske havde været. Tilbageturen blev også fyldt af svære strabadser, og Nansen og Johansen overvintrede i et selvbygget vinterkvarter på Frans Josefs land. Hytten var 3,4 m lang og 2 m bred, og var bygget af sten og klædt med is. Hyttetaget var beklædt med skind fra Hvalros og yderligere isoleret med sne og is. De overlevede på tran, spæk fra hvalros og isbjørnkød. Spækket blev også brugt til brændsel.

Nansens plan om at ”Fram” skulle drive over polpunktet slog fejl. ”Fram” var ikke kommet langt nok øst, før den frøs fast i isen nord for Sibirien. Efter to overvintringer i ”Fram” forlod Nansen og Hjalmar Johansen d. 14. marts 1895 skibet for at gå mod Nordpolen på ski og med hundespand, 3 slæder og 27 hunde. Der var -40 grader C på afrejsedagen. «Fram» var på dette tidspunkt 600 km fra Nordpolen. 7. april vendte de på 86° 14′ nordlig bredde, da de fandt ud af at de ikke ville være muligt at nå at gå til Nordpolen og tilbage i løbet af den korte arktiske sommer. 86° 14′ var Nansens egen måling, senere er dette korrigeret til 86° 04′. Det var det nordligste punkt hvor der indtil da var registreret at noget menneske havde været. Tilbageturen blev også fyldt af svære strabadser, og Nansen og Johansen overvintrede i et selvbygget vinterkvarter på Frans Josefs land. Hytten var 3,4 m lang og 2 m bred, og var bygget af sten og klædt med is. Hyttetaget var beklædt med skind fra Hvalros og yderligere isoleret med sne og is. De overlevede på tran, spæk fra hvalros og isbjørnkød. Spækket blev også brugt til brændsel.

Sommeren 1896 fortsatte de delvis over land og delvis i selvbyggede kajakker.
På Kap Flora, længere syd på Frans Josef Land, mødte de en britisk ekspedition under ledelse af Frederick George Jackson. Nansen havde mødt Jackson fire år tidligere i London.
Nansen og Johansen blev taget med på det britiske forsyningsskib ”Windward” til Nordnorge, og de ankom til Vardø 13. juli 1896. Én uge senere ankom “Fram” under ledelse af Otto Sverdrup til Skjervøy, og de kunne genforenes i Tromsø. Derefter fulgte en triumffærd langs hele kysten til Oslo, hvor de ankom d. 9. september. Overalt blev de fejret som nationalhelte.

 

Ombord på Fram.

Ombord på Fram.

 

Køkkenafdelingen på Fram.

Køkkenafdelingen på Fram.

 

Trofæer - hvor resten sikkert er endt i køkkenet som ligger lige ved siden af trofæerne.

Trofæer – hvor resten sikkert er endt i køkkenet som ligger lige ved siden af trofæerne.

 

Fridtjof Nansens lille kahyt på Fram.

Fridtjof Nansens lille kahyt på Fram.

 

Opholdsstuen på skibet.

Opholdsstuen på skibet.

 

En grammofon og et klaver var der ligeledes ombord på skibet, men skibet er ikke stort

En grammofon og et klaver var der ligeledes ombord på skibet, men skibet er ikke stort.

 

Ski og snesko blev der jævnligt brug for, mens skibet var frosset inde.

Ski og snesko blev der jævnligt brug for, mens skibet var frosset inde.

 

Ekstra skruer var ligeledes medbragt, som ekstra sikkerhed.

Ekstra skruer var ligeledes medbragt, som ekstra sikkerhed.

 

Skibets ror som sikkert ikke blev brugt meget, i de 3 år Fram blev ført med isen forbi Nordpolen.

Skibets ror som sikkert ikke blev brugt meget, i de 3 år Fram blev ført med isen forbi Nordpolen.

 

Her vises Nordlyset, som de ombordværende sikkert har oplevet massere af gange, på den langvarige rejse.

Her vises Nordlyset, som de ombordværende sikkert har oplevet massere af gange, på den langvarige rejse.

På gensyn i morgen, hvor du kan høre mere om andre af de store opdagelsesrejsende, inden vi fortsætter vores egen rejse, mod Verdens Ende.

Ship Ohøj
Rasmus og Peer Neslein
Campingferie’s maritime afdeling

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk