default logo

16. september 2014


I hver årgang findes der forskellige modeller som påkalder sig opmærksomhed. Enten fordi modellen skiller sig ud årgangens modeller, fordi den er ny, sælger godt eller er værd at se nærmere på i forhold til markedet eller tidens trends. I dag kan se nærmere på denne de to Opus 295 D (billedet) og Opus 295 ET.

Hvis du tager fire spisestuestole og stiller dem op på gulvet så de danner en firkant der måler 270 x 184 cm, så har du hvor meget indvendig plads der er i den nye Opus 295. Når man ser på pladsen mellem stolene ser det måske ikke ud af så meget. Forstil dig så, at du skal på campingtur med to personer, så er det måske endnu mindre, men når du ser campingvognen i virkeligheden, så ser ud af en hel del mere.


Opus 295 D er indrettet med en siddegruppe i hver sin ende af vognen. I midten er der et højt klædeskab og overfor en køkkenblok. Den store siddegruppe bagerst har et opredningsmål på 184 x 123 cm.


I forhold til vognens størrelse føles døren både bred og høj. Køkkenblokken i Opus 295 D har et køleskab på 60 liter, et underskab og en smal række åbne hylderunder loftet. Bemærk også myggenettet for åbningen mellem hævetaget og det faste tag.


Når der er monteret køkkenvask og gaskomfur med to kogepladser er det rart med glaslåg til at udnytte pladsen optimalt. Indvendigt standardudstyr i opholdsafdelingen er bl.a. 20 l friskvandsdunk, 60 l køleskab med fryser, køkkenvask og gaskomfur med glaslåg, koldt vand, 13 polet Jäger stik, 230 V el-indtag, omformer, 230 stikkontakter, indvendig 12 V lys.


Klædeskabet som står lige inden for døren går helt op til loftet. Siddegruppen i fronten kan redes op til en ekstra seng med et madrasmål på 184 x 50 cm. Muligt ekstraudstyr til Opus bl.a. varmeovn, kasettegardiner for og bag, stabilisator og stødfangere til AL-KO undervogn, reservehkjul, reservehjulsholder, cykelholder, fortelt samt Thetford toilet (hvis muligt).

Nøgletal for Opus 295 D:
Totallængde, karosserilængde og totalbredde: 388, 324 og 194 270 cm.
Udvendig og indvendig højde: 218 og 184 cm (under hævetaget)
Egenvægt, køreklar og totalvægt: 540, 575 og 850 kg.


Opus 295 ET er den anden af de to små modeller. Her får du en campingvogn med siddegruppe bagerst og køkken plus toiletrum forrest. Udvendigt standardudstyr på Opus campingvogne er bl.a. fuldgalvaniseret chassis, torsionsfjedret aksel, dæk i størrelse 165/70R x 13, påløbsbremser med bak-automatik, kraftige støtteben, glasfiber karosseri, isoleret gulv, sider og tag, forteltskinne, gaskasse og 3. bremselygte.


Selv om målene på Opus 295 ET er små, så er der god plads til fire voksne i siddegruppen. Her er vinduer til tre sider og åbne hylder oppe under taget. Siddegruppen har et opredningsmål på 184 x 123 cm. Der er en lille 12 V lampe over bordet. Lysstofrøret på hylden er en udstillingsopsætning.


Køleskabet står over vognens aksel mellem toiletrum og siddegruppe. Kapaciteten er på 60 liter, inkl. en lille fryser.


Køkkenblokken står lige inden for døren. Her er tre underskabe og to overskabe. Klædeskabet står på den anden side af døråbningen. Bemærk at der ikke er monteret gasvarmeovn, som er ekstraudstyr.


Selv om både gaskomfur og køkkenvask er i brug, er der stadig lidt plads på køkkenbordet.


I loftet er der et hæve-/sænketag. Her ser du det i øverste stilling. Der er insektnet til at holde flyvende drillepinde ud af vognen.

Nøgletal for Opus 295 ET:
Totallængde, karosserilængde og totalbredde: 388, 324 og 194 270 cm.
Udvendig og indvendig højde: 218 og 184 cm (under hævetaget)
Egenvægt, køreklar og totalvægt: 560, 595 og 850 kg.

Opus sælges af 11 forhandlere i Danmark.
Se mere på www.campingvogn.dk

Tekst og foto: J-P. Rasmussen
© www.campingferie.dk 2015

Relateret Artikler