default logo

Campingvogne 2015 – Nye indstigningsmodeler og mere udstyr

15. juli 2014


Velkommen til årgang 2015. Den nye årgang kommmer igen med en række interessante nyheder til alle “segmenter af campingvognsverdenen”. Hvis du synes det lyder lidt klinisk, så vær ikke bange. Segmenterne er bare branchens måde at opdele de forskellige serier og modeller. Brug i stedet for din egen verdensopfattelse, opdel vognene som du plejer, og koncentrer dig om de mange muligheder der findes.

På billedet ser du den nye Dethleffs C’Go 415 QL, en frisk ny serie for “startere” og andre som sætter pris på det enkle, det sikre og solide.


Uanset om du er til rejse- eller til standcamping, så er der igen mange muligheder i årgangen. Modelmæssige ligger vi i 2015 lige under 750 forskellige modeller på knap 20 mærker. Der noget under mulighederne i de store årgange. Men til gengæld er der blevete flere muligheder for at gøre din nye campingvogns udstyr individuelt, og udstyr som før var forbeholdt de store dyre modeller, fås nu i indstigningssegmentet (der var det igen). På billedet ser du den nye Hobby OnTour 460 HL.


Tendensen i Premium-segmentet er endnu mere luksus til de mest krævende campister. Nogle modeller er udstyret og designet så luksuriøst, at det overstiger havd ejerne har hjemme i privatboligen. Og man må da heller ikke vær blind for at modellerne ikke kun er tiltænkt de traditioneller campister, men også sejlere, som er ved at få øjnene op for mulighederne i en luksuscampingvogn i forhold til et skib til et par milioner. Komforten er højere, sæsonen er længere, vedligeholdelsen billigere og afskrivningen mindre. På billedet ser du den nye og opdaterede Kabe Royal 600 XL.


Årgang 2015 er klar til at invitere dig indenfor. Besøg din lokale forhandler, både når der er åbent hus, og på mere stille hverdage hvor der er bedre tid og plads til at se mulighederne. Har du mulighed for at besøg en af årets campingudstillinger, så gør det. På billedet ser du den nye Tabber Puccini.

Og glem ikke at se på udstyr, tilbehør og campigpladser. Det er ikke tilfældigt at det er populært at campere i Danmark. Her er masser af oplevelser og mindeværdig stunder forude. Velkommen til en ny sæson.

© www.campingferie.dk 2014

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk