default logo

D-dag fejrer 70 års jubilæum

06. juni 2014

Campingferie.dk har de seneste år planlagt guidede D-dag campingture til Invasionskysten i Normandiet. Peer Neslein var således også på pletten den 6. juni og dagene omkring, da D-dagen fejrede 70 års jubilæum i 2014 på invasionskysten i Normandiet.

foto

Baggrund:
D-dag (D-day) var dagen d. 6. juni 1944, hvor de Allierede gik i land i Normandiet i Nordvestfrankrig under 2. verdenskrig. Landgangen, som også blev kaldt Operation Neptune, var indledningen på en større operation ved navn Operation Overlord, der havde som endeligt mål, at befri Europa fra den tyske besættelse. Operation Overlord begyndte på D-dagen og sluttede d. 19. august 1944, da de Allierede krydsede Seinen. Over 70 år senere er invasionen af Normandiet stadig den største amfibieoperation i historien og involverede mere end tre millioner soldater, der krydsede den Engelske Kanal fra England til Normandiet.
De allierede styrker, der primært kom i kamp i Normandiet, var fra USA, Storbritannien og Canada. Også større frie franske og polske styrker deltog i slaget efter selve landgangen. Der deltog desuden tropper fra Belgien, Tjekkoslovakiet, Grækenland, Holland, Norge samt søfolk fra Danmark.
Selve invasionen begyndte med indsættelse af tropper med faldskærm og svævefly, massive luftbombardementer og beskydning fra krigsskibe. Tidligt om morgenen 6. juni 1944 begyndte landsætningen af tropper på kysten. Tropperne blev udskibet fra baser langs Englands sydkyst. Den vigtigste af disse var Portsmouth. Slaget om Normandiet fortsatte i to måneder med militære operationer, der skulle etablere og udvide et brohoved og til sidst foretage et udbrud. Slaget om Normandiet sluttede med befrielsen af Paris og Falaise-lommens sammenbrud i slutningen af august 1944.
Adolf Hitler beskrev udfaldets betydning: “I øst kan vi tillade et tab af territorium, uden at det er et dødeligt slag mod Tysklands chance for overlevelse. Sådan forholder det sig ikke i vest! Hvis det lykkes for fjenden her, vil der følge uoverskuelige konsekvenser inden for kort tid. Det skulle vise sig at være korrekt idet Hitler tabte krigen ca. 1 år efter invasionen.

 

IMG_8300
Lisbeth og Peer er ankommet til campingpladsen i Normandiet, hvor de skal mødes med alle de andre deltagere der skal med på den guidede tur.

 

IMG_8336
I byen St. Mere Eglise hænger en dukker som viser hvor den amerikanske faldskærmssoldat John Steele landede i kirketårnet. Han overlevede og blev et symbol og sidenhen en stor turistattraktion for krigen.

 

IMG_8327
I mange af byerne langs invasionskysten mødes militærinteresserede foreninger, grupper, samlere og klubber for at deltage i festlighederne.

 

IMG_8342
Mange af de lokale og tilrejsende klæder sig ud i tøj fra krigens tid.  Køretøjerne kommer ofte fra forskellige lande i Europa. I forbindelse med D-dagen arrangeres der mange markeder hvor man bytter, køber og sælger militær effekter.

 

IMG_8411
I byen St. Marie du Monte er der opbygget en amerikansk lejr rundt om kirken, på samme sted og måde som amerikanerne gjorde under krigen.

 

IMG_8423
En bardun strammer fra 2. verdenskrig som vi kender fra Isabella nu om dage.

 

IMG_8445
Leo Fransen til højre er turleder på Campingferies guidede campingtur til Normandiet sammen med Peer Neslein. Her fortæller Leo om en seværdighed umiddelbart før vi skal se den.

 

IMG_8451
På Utah Beach er vi heldige og se en amerikansk soldat (tv) og en tysk blive filmet til tysk TV. De fortæller at de kæmpede mod hinanden på D-dag. Amerikaneren gik i land fra et af de mange landgangsfartøjer og tyskeren stod med sit maskingevær i klitterne og skød på amerikanerne. De talte pænt sammen og endte med at give hinanden hånden.

 

IMG_8466
Utah Beach er en af de dejlige brede sandstrande i Normandiet, men det har næppe været særligt morsomt på D-dagen at skulle gå i land på en sandstrand uden nogen form for ting at gemme sig bag.

 

IMG_8506
Første aften har vi en velkomstmiddag, hvor vi har lejet en restaurant kun til os 60 deltagere på den guidede campingtur. Vi fik en dejlig 3-rettes menu med dertil hørende vine.

 

IMG_8518
Vi besøger den tyske kirkegård La Cambe som er stemningsfuld.

 

IMG_8551
Vi er kørt til Point du Hoc hvor vi ser denne lille gruppe ”soldater”.

 

IMG_8560
Pointe du Hoc er kendt for sine stejle skrænter som de amerikanske Rangers skulle klatre op ad for at indtage en række kanonstillinger.

 

IMG_8589
Nogle af aftenerne hygger vi os i grupper ved langborde.

 

IMG_8619
Den amerikanske kirkegård med sine næsten 10.000 hvide kors er et fredfyldt sted.

 

IMG_8647
Ved Longes sur Mer står 4 kanonstillinger som beskød invasionsflåden, så de skulle sættes ud af spillet hurtigst muligt. Det klarede engelske krigsskibe.

 

IMG_8675
Vi er i 360 graders biografen ved byen Arromanches, hvor man bliver bombaderet med billeder og lyd hele vejen rundt om en. Imponerende oplevelse.

 

IMG_8728
I byen Quisterham ligger museet Le Grand Bunker, hvor dette landgangsfartøj står. Her står veteranen Alan Reid som var 17 år gammel da han deltog i landgangen den 6. juni 1944 i samme landgangsfartøj, som i øvrigt blev anvendt i filmen ”Saving private Ryan”.

 

IMG_8773
Alle former for klubber deltager ofte i D-dagen. Her er det gamle militær motorcykler som kører rundt ved de kendte kyster. Vi mødte dem ved den canadiske kirkegård.

 

IMG_8783
Vi møder også denne veteran som hilser på 4-årige Veronika som er med i vores gruppe, sammen med sin far og mor, Susanne og Kenneth.

 

IMG_8931
Ved Pegasus bridge er der proppet med mennesker. Det viser sig at være Prins Charles og Camilla som skal gå over den nye Pegasus bro og lægge nogle kranse. Prins Charles har et rødt bånd om sin kasket.

 

IMG_9084
Ved mindesmærket for de danske søfolk, har Dronning Margrethe netop lagt en krans for en times tid siden. Her møder vi en gruppe danskere fra www.ww2yanks.dk som ligeledes netop har nedlagt en krans. Der er tale om en flok entusiaster med interesse for de amerikanske styrker i Europa under 2. verdenskrig.

 

IMG_9138
Vi slutter med billedet med en nonne og en soldat. Men det er sikkert noget de bare spiller i dagene omkring D-dag som er en folkefest i byerne langs de 5 kendte kyster, hvor invasionen fandt sted for 70 år siden.

 

Tekst & fotos Peer Neslein

 

 

 

Relateret Artikler

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk